Om OCR Danmark

 

OCR Danmark er startet på baggrund af den stigende interesse der er kommet for “Obstacle Course Race”/forhindringsløb de sidste par år.

Formålet med OCRdanmark.dk er:

  • At udbrede kendskabet til Obstacle Course Racing i Danmark.
  • At samle informationer omkring løbs-arrangører, deltagere, træningsmuligheder, sponsorer og øvrige interessante i Danmark.
  • At få organiseret og udviklet sporten således at vi løbende er med til at forbedre forholdende for deltagerne og støtte op og hjælpe arrangørerne med at videreudvikle sporten.

Samtidig ønsker vi også at hjælpe folk med træningstips og ernæringsvejledning hvilket vi gør ved at have træningseksperter og kostvejlede tilknyttet OCR Danmark.

Vi støtter op omkring de initiativer det måtte være i Danmark i forbindelse med OCR løb og er blandt andet med til at planlægge specifikke træningsforløb for nybegyndere og arrangere deciderede træningsture/boot camps i forbindelse med diverse danske OCR løb.

OCR Danmark samarbejder med en lang række arrangører og produktproducenter i forbindelse med konkurrencer og præmier, igen for at holde gang i bevidstheden omkring OCR løb året rundt.

OCR Danmark drives af en gruppe OCR entusiaster, der vil samle sporten. Både deltagere, arrangører og sponsorer. Vi er netop derfor altid på udkig efter frivillige der ønsker at bidrage til projektet, enten på et af de allerede eksisterende områder, eller hvis der skal kastet tid og energi efter en ny ide indenfor rammerne.