OCR EM: Europamesteren er fundet, efter KÆMPE drama på målstregen

14570768_1620955391538149_1506505462733545161_o

Vi har fundet Europamesteren – Jonathan Albon har genvundet titlen på Standard Course

Men det skete ikke uden et KÆMPE drama, på selve målstregen!

Belgieren Thibault Debusschere kom godt nok først over målstregen, efter at Jonathan Albon har ført løbet fra tidligt i løbet. Men på sidste forhindring laver Albon en fejl, og træder ned på jorden, og han bliver derfor korrekt sendt tilbage for at gennemføre forhindringen korrekt.

Denne fejl udnytter Thibault til at kaste sig ind foran Albon på selve målstregen, og dermed komme først i mål. Fantastisk spændende, og dramatisk afslutning.

MEN…

Det er ikke “gunshot” afgørelse idag, det er tiden der er afgørende. Og ser man starten, er Thibault aller forrest, mens Albon tager det roligt og starter bagerst i feltet.

Det betyder at Jonathan starter løbet kort tid efter de forreste i feltet, og det ser ud til at give ham sejren til sidst.

For Jonathan Albons samlede tid, er 0,13 sekund hurtigere end Thibault Debusschere. Så mens Thibault hoppede rundt og fejrede sejren, gik realiteterne stille og roligt op for ham. Og nu er det meldt ud via Livestream at Albon vinder løbet på tiden.

Albon blev efterfølgende interviewet, og her var han meget frustreret over forhindringerne og afgørelsen på forhindringen. Men han meldte samtidig at Thibault burde kåres som vinder, han kom jo først over målstregen.

Vi følger dramaet og afgørelsen, men som det ser ud nu, er det chip-tiden der er afgørende, og derfor er vinderen igen: Jonathan Albon

About The Author

Ingen kommentarer on "OCR EM: Europamesteren er fundet, efter KÆMPE drama på målstregen"

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *