Breaking! EM banen ændres!

Fredag blev Europamesterskabet skudt igang med 4 km short course, og det tyder på at arrangøren har fået et realitycheck.

Med en “finisher” rate på under 1%, og massive problemer med kæmpe kø på banen, selv for dem der skal forsøge første gang på forhindringerne, har der været udbredt kritik af løbet i dag. Flere af dem der gennemførte, var over 2 timer om at klare de 4 km. Den 4-dobbelte verdensmester Jonathan Albon har netop kaldt løbet “the worst of the season”, så der skal virkelig ske noget hvis ikke det skal ende med at blive lidt af en fiasko.

OCR Danmark har netop fået bekræftet at arrangøren har valgt at banen skal justeres kraftigt inden Standard Course lørdag. Hvilke ændringer der kommer, er endnu uvidst. Men det tyder på at det bliver en lang nat for dem der bygger banen. Samtidig skal rulebook også opdateres.

2018-06-29_12-13-09

Her ses Michael Degn Jensen kæmpe med en af de sidste forhindringer, inden han måtte opgive sit armbånd.

OCR Danmark følger selvfølgelig op på sagen.

About The Author