Race Report: Nordic Race – Hasle Bakker

Vi har fået den passionerede OCR løber Brian Jønsson, til at lave en lille opsummering fra Jyllands største OCR event: Nordic Race – Hasle Bakker

Indledning: Lørdag d. 16/6 2018 dannede Hasle Bakker endnu engang rammer for Nordic Race. Opskriften var en gammel kending: ca 5km og omkring 30 forhindringer. Same procedure as last year. Men det betyder bestemt ikke at det var kedeligt. Tværtimod.

Jeg troppede op på pladsen 9.15, afhentede startnummer og indfandt mig herefter ved staircase så jeg kunne se eliten komme i mål. Pladsen emmede allerede af liv, og stemningen var som sædvanlig god.

Både startnummeret og bagage-labellen var i år et klistermærke. Ikke just noget for mine pølsefingre, der præsterede at lave en revne i nummeret og rykke min bagagelabel over, inden jeg kunne nå at tage noget af det i brug.

Kl.10 stod jeg spændt i startboksen og ventede på at blive skudt afsted. Jeg havde inden da sat mig for at min tid skulle være under 60min.

Første forhindring var hurdles op ad bakke, men med det tvist at man skulle slæbe et dæk med sig.

Herefter gik det løs med en del klassikere som vi kender fra de forgangne år: over/under, Irish table, rabbits hole, rings, log carry, rope climb m.fl.. En af mine personlige favoritter er rabbits hole, som ved første øjekast virker svær, men med den rette teknik er forholdsvis simpel at forcere.

76kg’s atlassten og yolk carry er nyere forhindringer. Førstnævnte er særligt udfordrende, men også blandt mine favoritter. Brølende fik jeg smidt den op på pladen og trukket ned igen, efterfulgt af en high five fra en smilende official(Tak for Det! :-))

Det kuperede terræn ved Hasle Bakker    skuffede heller ikke i år, og igen kunne man se en slange af mennesker i løbetøj kæmpe sig op ad bakken til rope climb, inden slangen satte farten op og stormede i zigag ned ad det smalle MTB spor.

Efter små 4km kom jeg til en af de nye forhindringer: en balancebom der hang i 4 kæder. Desværre var her stor kødannelse, og selvom jeg synes det er en sjov forhindring, blev jeg ærgerlig over at se minutterne forsvinde i takt med jeg stod og blev kold. 12-15 minutter passerede før jeg kom til.

Kort efter kunne jeg høre bassen fra eventpladsen, og glæde mig over snart at være i mål. Dog skulle Big Rig lige forceres før jeg kunne komme så langt. Jeg trådte op og besluttede hurtigt, at den lille rebstump ikke var noget for mig, så jeg hoppede direkte ud til den horisontale jernstang i stedet. Succes! Jeg forcerede herefter de to roterende krydser, uden de store vanskeligheder, inden jeg desværre missede en ring, der hang i fodhøjde, mistede grebet og endnu engang måtte kapitulere til Big rig (jeg tager dig næste år!).

Der er ikke tid til at græde over spildt mælk, så jeg tonsede videre. På nuværende tidspunkt var jeg begyndt at overveje om der slet ikke var mudder med i år(?). Så glæden var stor da jeg kort efter kunne dyppe mine fødder i svalende brunt vand, samt kravle en tur under snubletråden og de lavthængende dæk, som må siges at være en efterhånden fast del af de fleste OCR løb. Mødet med en sten i mudderet sikrede mig et flot racekiss i panden, inden jeg kunne fortsætte til en smagsprøve på staircase: et stk. high wall på ca. 2.40m der tårnede sig op som en moderne Berlin mur, og markerede indgangen til stævnepladsen.

Hen mod slutningen ventede wall balls, endnu en af de nyere forhindringer, som jeg ved giver mange grå hår i hovedet og som der trænes flittigt på blandt de folk jeg træner med. Den ser umiddelbart simpel ud, men kræver styrke og koordination. Jeg fik aldrig bolden længere end til toppen af pladen og måtte efter 4 forgæves forsøg affinde mig med strafrunden.

Herefter ventede det tårnhøje helvede: staircase. En forhindring jeg personligt elsker at hade. Rent had/kærligheds forhold; for jeg ville savne den hvis den ikke var der. Nederste trin skulle vise sig næsten umuligt for mig, indtil OCR folket viste sig fra sin bedste side, og jeg fik en hestesko kombineret med et skub nedefra.

Derefter gik det ret hurtigt og før jeg vidste af det, stod jeg med medaljen om halsen og klar til et after photo, inden jeg igen blev forenet med min makker, som skulle løbe et senere heat.

Opsamling:

Alt i alt leverede Hasle bakker igen varen. En god blanding af nyt og gammelt, rigtigt fed stemning og sidst men ikke mindst: en lækker medalje til samlingen.

Eneste minus er kø-dannelserne, som måske kunne klares ved at ændre på hvordan grupperne sendes afsted, men det skal ikke afholde mig fra at give løbet topkarakter og sige: vi ses igen næste år Århus.

About The Author