OCR World Championship Enduro – Nedtællingen er i gang!

Fotografi den 08-06-2018 kl. 07.06 #3

Kl 12:00 australsk tid (04:00 dansk tid), bliver atleterne sendt afsted ved Verdensmesterskabet i 24 timers forhindringsløb. Der er under 24 timer til start!

Danmark er repræsenteret med 3 atleter: Jakob Bay, Marius Thøgersen og Nicolai Schjøtt.

Fotografi den 08-06-2018 kl. 07.06 #3
Faktisk skulle der kun have været 2 deltagere, nemlig Jakob Bay og Michael Schjøtt. Men efter Michaels uheldige skade, hoppede Marius og Nicolai fra PitCrew til atleter!
Den relativt ukendte Marius, løber sit kun 4. OCR løb nogensinde (Nr. 3. var i sidste uge ved True Grit). Så han har en stejl indlæringskurve, men det lover positivt efter en flot 2. plads ved TrueGrit i sidste uge.

OCR Danmark har sat de 3 atleter i stævne, for at høre lidt mere om deres tanker her op til løbet.

Hvad glæder I Jer mest til?

Nicolai: At være færdig! Men også til at se hvad jeg kan holde til, og hvor meget jeg kan presse min krop. Det er mit første 24 timers løb, så jeg har ikke rigtigt nogen erfaringer fra tidligere.

Marius: Jeg glæder mig til at komme i gang nu, og så glæder jeg mig til at opleve at solen står op (Hvis jeg stadig er vågen der).
Glæder mig til at opleve at presse kroppen, og opleve noget så vanvittigt, som jeg aldrig troede jeg skulle deltage i.

Jakob: Jeg glæder mig til at opleve stemningen, og det bånd man skaber til de andre atleter. Og så helt sikkert at blive færdig! At nyde resultatet af så mange måneders hård og dedikeret træning. Og så tager vi op i varmen efter løbet, for at slappe af på en bounty strand.
Hvad frygter I mest?

Nicolai: At jeg får en dum skade undervejs, hvilket også vil påvirke resten af sæsonen. I den her kulde, risikerer jeg at kroppen lukker helt ned.

Marius: Kulden! Uden tvivl. Kulden og mørket bliver den største udfordring. Det bliver hurtigt mørkt, og det har jeg aldrig prøvet før. Så jeg frygter at blive så hårdt ramt, at jeg ikke kan løbe videre.

Jakob: Mit knæ driller mig ret meget efter Europes Toughest Mudder, så jeg frygter lidt at det kommer til at gøre så ondt, at jeg er nødt til at stoppe. Men ellers er jeg ret godt forberedt på kulden.
Hvorfor Enduro?

Nicolai: Hvorfor ikke? Nu opstod muligheden pga Michael skade, og så var det bare at kaste sig ud i det. Det er måske ikke helt gennemtænkt, men så får jeg den oplevelse med.

Marius: Nu har jeg ikke forberedt mig så længe, og det var ret impulsivt at tilmelde mig (for 1 uge siden). Det er måske lidt tosset, men så går jeg heller ikke og bliver nervøs inden da.

Jakob: Det bliver bare ikke større! Nu har jeg løbet 100 andre ”Normale” OCR løb, men aldrig noget så ekstremt som det her. Det er ikke kun kondition, og styrke. Det handler også om det mentale, om at holde sig i gang, kost og forberedelse. Og så er OCRWC så unikt, vi bliver de eneste 3 danskere der har løbet det, det er ret fedt.

 

Er I spændte?

Nicolai: Jaerh, mere end jeg normalt er når jeg skal løbe.

Marius: Meget spændt, 90% spændt, 10% nervøs.

Jakob: Super spændt lige nu! Nu gælder det bare om at tiden skal gå. Når vi først er i gang, ryger nerverne nok også.

 

Hvad er målet/ambitionen?

Nicolai: At vinde, siger Nicolai selvsikkert. I hvert fald min Age-group. Satser på 100 miles, men tager det som det kommer.

Marius: Målet er en god oplevelse, men mht distance, så vil jeg gerne prøve at komme over 100 km. Men det realistiske mål er 50 miles (80 km). Men først og fremmest gælder det virkelig om at få en god oplevelse

Jakob: Mine ambitioner helt skruet helt ned. Jeg blev syg på vejen herned, og har kæmpet med ManFlu de sidste 5 dage. Så min krop er slet ikke på toppen. Det kommer desværre til at påvirke mit løb ret meget. Men målsætningen er 80 km, så får man et særligt beltbuckle. Så jeg er glad og tilfreds hvis jeg får det med hjem. Men må tage 1 omgang ad gangen, og så se hvad det kan blive til.

Vi ønsker de 3 atleter held og lykke med løbet, og glæder os selvfølgelig til at følge dem down under. Der kommer mere fra løbet på vores Instagram, Facebook og SnapChat

OCR Danmark er nu til stede på alle de relevante medier:

Web: www.ocrdanmark.dk
Facebook: www.facebook.com/OCRDanmark
Instagram: @OCR_Danmark
Snapchat: @OCRDanmark

OCR Danmark er en platform for OCR folket, af OCR folket. Så har du en historie, et tip eller bare en nyhed eller et resultat du gerne vil dele med os, så send os endelig en besked.

E-mail:

info@ocrdanmark.dk

About The Author

Ingen kommentarer on "OCR World Championship Enduro – Nedtællingen er i gang!"

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *