Sky Evolutionrace 2017

Sky Evolutionrace 2017
Forhindringer
Løbsafvikling
Publikumsvenlighed
Sværhedsgrad
4.5 Ambitiøst løb
Readers Rating 0 0 votes

Sky-versionen af Evolutionrace bød på skovtur i trætoppene, sus i maven og hårdt forhindringsløb i etaper.

Sky Evolutionrace 2017

Sky-versionen af Evolutionrace bød på skovtur i trætoppene, sus i maven og hårdt forhindringsløb i etaper. Trods ventetid i træerne og et lidt forvirrende løbssystem leverede Evolutionrace prøvelser, der satte ens indre Tarzan på prøve.

 

Sky Evolutionrace 2017

Vi skal tilbage til de gamle dyder. Det er ambitionen fra Evo-chef Thomas Dybro og dermed udgangspunktet for løbet, der foregår ved klatreskoven ved Musicon i Roskilde. Således er målet med Sky Evolutionrace at teste deltagerne i de evner, mennesker siden aberne har udviklet og måske har glemt igen. Det bar løbet stærkt præg af.

Kvalitetstid i trætoppene

Trods oplægget begyndte løbet en kende antiklimatisk. Løbet begyndte i trætoppene på klatrebanen, men trods forbedringer fra sidste år skete der stadig kødannelse. Nogle deltagere var heldige og kom ganske hurtigt igennem. Andre endte med at få pusten taget gevaldigt ud af den ballon, Dybro selv havde været med til at fylde til sin briefing før løbet. Til alles held var deltagerstemningen til dette nicheløb til gengæld helt i top. Til Sky EvoRace kunne alle sludre med alle. Således kunne de højdefrygtsomme få masser af skuldeklap og hep på vej igennem svævebanen og quick-droppet, der egentlig var rimelig spændende oplevelser, når man endelig kom til.

Sky Evolutionrace 2017

Pia Marcher, 50, Kalundborg, 10 løb

Det var virkelig hårdt, haha, det med at klare en forhindring og så løbe en kilometer og så videre. De andre OCR, der er jo forhindringer hele tiden. Det var fedt at starte i klatrebanen. Ikke så fed ventetid men det er et fedt element at have med. Det er derfor, vi er her. Det er sindssygt godt planlagt.

Karakter: 4/5 stjerner

Sky Evolutionrace 2017

Kombineret kondi og styrke

Anden halvdel af EvoRace var selve løbet. Til fartnørderne blev der taget tid efter klatrebanen, så kødannelserne ikke blev et problem for sluttiden, man selv havde indflydelse på. Derfra gik starten til små tolv kilometer med en bunke forhindringer i mellem. Her tæller vi eksempelvis armgang i fingerspidserne, atlassten og klatrevæg, der nærmest foregik på hovedet. Når man så var igennem forhindringen, var det tid til løberunde, hvor man hver omgang kom igennem samme høje væg, kravlen under pigtråd og en slammerball, der skulle kastes over en snor fire gange. Systemet var svært i begyndelsen, men som tiden gik blev det en fordel, så man ikke var i tvivl om sit fremskridt.

Sky Evolutionrace 2017

Gregers Rasmussen, 38, Boeslunde, mellem 50 og 100 løb

Det var et godt løb. Det kan godt være lidt forvirrende, men de frivillige er gode til at hjælpe dig på vej. Jeg synes især, det var fedt ude på løberuten, hvor man fik afbrudt sit løb med en væg og kravl under pigtråd. Det er faktisk et af de bedste løb, jeg kender til, fordi man skal have mere end bare gode ben. Der synes jeg, Thomas Dybro rammer den rigtig godt.

Karakter: 4,7/5 stjerner 

Sky Evolutionrace 2017

Udvalgte forhindringer

  • Atlassten
  • Armgang i fingerspidserne
  • 45 graders klatrevæg
  • Armgang i tov og pandawalk mellem tov og jernstænger
  • Rulning af tønder med sand i
  • Tovklatring
  • Transport af cementblokke

Sky Evolutionrace 2017

Konklusion

Sky Evolutionrace er et ambitiøst løb. Der bliver ikke leflet for deltagerne, som derimod bliver testet i de hårde fysiske dyder fra gammel tid med uavancerede og robuste forhindringer. Denne Sky-version lider under kødannelse og et småsvært system, men når det er overkommet, venter der et hårdt og udfordrende løb, der kræver balance mellem vilje, teknik og styrke. Man går derfra med flere succesoplevelser i maven, som man oven i købet kan dele med deltagere, man ikke nødvendigvis kendte før løbet. Til prisen er det et solidt løb.

Sky Evolutionrace 2017

Sky Evolutionrace 2017

Sky Evolutionrace 2017

About The Author

Nørd, der løber OCR for sjov. Oplevelsen er key. Jeg anmelder løb og søger de gode, personlige historier fra OCR-verdenen.