OCR Danmark til Toughest-træning!

Toughest træning

OCR Danmark til Toughest-træning!

OCR Danmark var i dag til træning på Amager Strandpark, som optakt til løbet den 1. oktober.

Toughest Træning

Træningen var arrangeret i samarbejde med Kraftværk, som er et utrolig velanset Crossfitcenter i København. Deres træner, Martin Møller Palmberg, som på egen krop, kan vise hvad hård og funktionel træning kan udrette. Martin er samtidig blevet bidt af OCR-sporten, og deltager i utrolig mange løb, hvilket også betyder, at han ved hvad der skal til, for at man kan gennemføre et hårdt OCR løb som Toughest.

Toughest Træning

Træningen foregik som sagt på Amager Strandpark, og vejret var præcis som det skulle være. Ingen skyer på himlen, en mild brise fra havet, og en tilpas temperatur, som tilsammen satte de rigtige rammer for en udendørstræning.
Træning foregik både på græs og i sand, og efterfølgende var alle ét skridt tættere på, at kunne gennemføre Toughest uden de store problemer.

Det hele startede med en ordentlig omgang opvarmning, som nogen måske kunne have forvekslet med en del af selve træningen. Stærkt efterfulgt af en lille AMRAP(As Many Rounds As Possible) der bød på:

  • 10 Situps
  • 15 Pushups
  • 30 Airsquats
  • Bear-crawl

dsc_3389

Derefter var der kun kort tid til lidt vand, alt imens vi fik forklaret hvordan de sidste kræfter skulle hives ud af os… med løb i sandet!

Vi blev delt op i hold, placeret i sandet med ca. 25 meters mellemrum. Her skulle vi først spurte over til en makker, high-five, hvorefter makkeren løb retur, indtil hele holdet var igennem. Derefter skulle vi tage en makker på ryggen, og løbe en tur tilbage. som igen fortsatte, indtil hele holdet var blevet båret. Til sidst sluttede vi af med endnu en spurt, kun opdelt af 1-3 burpees på stranden.

Toughest Træning

Det var en helt perfekt træning der var blevet sammensæt, vejret viste sig fra sin bedste side og alle gav den fuld gas.

Stor Thumbs-Up til Martin og Toughest LAB, der havde arrangeret det hele.

Til dem der mente de stadig havde lidt kræfter tilbage, var der placeret et oplagt stativ, hvor man kunne øve lidt parkour. Det skader bestemt ikke at træne lidt ekstra grebsstyrke til et OCR-løb!

Toughest Træning

Se flere billeder fra dagens træning på vores Facebookside: https://www.facebook.com/ocrdanmark

About The Author

Passioneret OCR løber! - Elsker blandingen af løb og de fysiske forhindringer, der er med til at pifte løbeturen lidt op. Jeg er en af hovederne bag OCR Danmark.