Reborn Airfield Strike Værløse 2016

Reborn Airfield Strike 2016
Thumbs Up!
FORHINDRINGER
LØBSAFVIKLING
PUBLIKUMSVENLIGHED
SVÆRHEDSGRAD
4

God balance mellem nye store forhindringer og gamle kendinger. Og det samme gælder for terrænet. Der var ikke de store højdemeter, men det var afvekslende pga. lokationen. I målområdet hørte man ikke andet end positive tilkendgivelse for hele arrangementet.

Reborn Airfield Strike Værløse 2016

I lørdags blev Reborn i Værløse afviklet på den gamle Flyvestation Værløse. Genialt område til et OCR løb!
Reborn har i lang tid arrangeret nogen virkelig fede Boot Camps på militærbanen, og den var selvføglelig også en del af afslutningen til gårsdagens løb.
Reborn Airfield Strike 2016
Kort sagt, så var løbet 100% gennemført. Nye fede forhindringer, rigtig godt afmærket, godt arrangeret start/mål-område. Det hele gav en perfekt helhedsoplevelse. – Og så gjorde det ikke noget at vejret var perfekt! 🙂
Reborn Airfield Strike 2016
Én af hovedforhindringerne, var deres nye Rampe bygget på en 5×5 meter stor tømreflåde, placeret midt ude på søen. Genialt tænkt! – Og kort efter skulle man tilbage gennem søen, men under deres nye ild-kar! Sjovt at se folk dykke under ild ude på vandet! 🙂
Reborn Airfield Strike 2016
Reborn har altid været kendt for at inddrage militær-temaet, og det gjorde de igen rigtig godt. De brugt de militærbygninger som lå på området, og tilføjede en hel del kampklædte folk, der gik all-in på at give det hele lidt militærstemning. De stod med geværer, kastede med røg og råbte “Kom så!!.. Skynd dig!.. Af sted!!!” Virkelig godt.
Reborn Airfield Strike 2016
De sidste 2 nye forhindringer, var The Weaver og deres nye gode udnyttelse af bildæk i én lang forhindring. 2 nye forhindringer, der virkelig fik folk til at give sig alt hvad de havde tilbage. De var selvfølgelig strategisk placeret sidst på ruten, så man var presset på energien, men det var super fedt at se alle deltagerne give den gas, på netop disse to forhindringer.
Reborn Airfield Strike 2016
Nu glæder vi os ekstra meget til Reborn, The Escape, i Horsens Statsfængsel den 8. oktober.
Se flere billeder fra løbet på vores facebookside: https://www.facebook.com/ocrdanmark

About The Author

Passioneret OCR løber! - Elsker blandingen af løb og de fysiske forhindringer, der er med til at pifte løbeturen lidt op. Jeg er en af hovederne bag OCR Danmark.