Nyt OCR løb rammer centrum af København i 2017!

Nyt OCR løb rammer centrum af København i 2017!

En af grundstenene i Obstacle Course Racing er det sociale aspekt i, at alle hjælper alle. Uanset hvad man hver især har af udfordringer ved de enkelte forhindringer, er der altid en eller flere der kan hjælpe én igennem. Man kan vælge at løbe alene, på tid, eller i hold ved venner, bekendte, kollegaer, som klub eller andet. Det vigtigeste er at alle er med, alle har det sjovt, og alle gennemføre.

Obstacle City Run OCrun

Netop dette vil Copenhagen Event Company understøtte, samtidig med at man bringer OCR ind til byen. Det handler i bund og grund også om, at udbrede kendskabet til sporten, og hvilken bedre måde end at placere et OCR løb midt i København!

Søndag den 14. maj 2017, vil Obstacle City Run fylde de københavnske gader, med glade og energiske OCR-løbere, som alle kommer til at begive sig ud på en 6-8 km lang rute, ind forbi Storkespringvandet, gennem Gråbrødre Torv, over Kongens Nytorv og en masse andre centrale interessepunkter i København.
Langs ruten vil der var en masse byvenlige og udfordrende forhindringer, såsom kravle på biler, hopper over dæk, klatre over høje vægge og selvfølgelig skal de ikke snydes for en høj rampe! 🙂 – Kort sagt, et super spændende, underholdende, udfordrende og ikke mindst tilskuervenligt OCR løb midt i hovedstaden.

Obstacle City Run OCrun

Til Obstacle City Run handler det i alt sin enkelthed om, at skabe et underholdende OCR-løb for alle! Der bliver ikke taget tid på deltagerne fra arrangørens side. Dem der vil løbe på tid, må selv tage tid. Dem der vil gå ruten, gør selvfølgelig det. Dem der vil løbe i hold af 2, 5, 10 eller 50, gør selvfølgelig også det. Der skal være plads til alle!

Deres prismodel lyder på kun kr. 300,- frem til den 30. september, kr. 400,- frem til den 31. december, og kr. 500,- frem til den 12. maj.

Følg dem på www.ObstacleCityRun.com eller på www.facebook.com/ObstacleCityRun (Deres Facebook Event), og på SportsTiming.dk hvis du bare vil sikre dig en billet med det samme!

About The Author

Passioneret OCR løber! - Elsker blandingen af løb og de fysiske forhindringer, der er med til at pifte løbeturen lidt op. Jeg er en af hovederne bag OCR Danmark.