Evolutionrace og Level X går hver til sit

Evolutionrace og Level X går hver til sit

En stor del af Evolutionen er også at lære af sine fejl, samt at forbedre og optimere hvis muligt. Det må man sige er sket i EvolutionsRaces tilfælde.

Lige nu oplever vi et bump på vejen. To mænd har stået i spidsen for beslutningerne omkring Evolutionrace i år.
Der har været elementer som ikke kunne forenes. Derfor er det nu igen undertegnede, som er i spidsen og beslutningstager vedrørende alle Evo’s races.

Det skriver Thomas Dybro i sin seneste nyhedsmail.

Vi havde dog hos OCR Danmark, store forventninger til hvad der kunne komme af spændende løb, når Thomas Dybro og Brian Davidsen satte sig sammen. Især efter det utrolig vellykkede Female Predator løb i Holbæk nær Level X, hvor ca. 240 kvindelige predators blev udfordret på det hårdeste.

I nyhedsmailen står der samtidig at både Punisher og Terminator er aflyst, og at der indenfor de kommende dage vil blive meldt ud omkring refundering.

Men vi har efterfølgende snakket med Brian Davidsen omkring ændringen, og han kan samtidig bekræfte at Level X kommer til at fortsætte som Løbsarrangør. På nuværende tidspunkt kan han bekræfte, at Female og Terminator kommer til at fortsætte, men med Level X som arrangør.

Men mon ikke de hver især nok skal finde på noget nyt og spændende at underholde os allesammen med! – Det står i hvert fald yderligere i nyhedsmailen:

Visionen for 2017 er at give jer nogle hidtil usete løbsoplevelser. EvolutionRace er IKKE som de andre OCR løb. Evo er klassens slemme dreng, og mon ikke næste år byder på et par besøg hos rektor…

Brian Davidsen understreger samtidig, at fremtiden for Level X kommer til at byde på nye og eksisterende ekstreme OCR løb!

Vi glæder os allerede! 🙂

EvolutionRACE SKY

Allerede nu har Evolutionrace annonceret et nyt og anderledes løb i Musicon, Roskilde. Et 2-i-1 løb!

Den 11. september vil man både få et traditionelt OCR løb, men også en tur i Klastreskovens High Roping bane!

Læs mere omkring EvolutionRACE SKY på Facebook eller tilmeld dig direkte på RaceResult.com

Læs hele nyhedsmailen her

Level X

Level X er i dag et multicenter med hovedfokus på OCR træning. Mange af de danske eliteløbere kommer jævnligt hos Level X i Holbæk.

Det bliver spændende at se hvad Level X som løbsarrangør, vil kunne få stablet på benene i resten af 2016 og fremadrettet.

Læs mere om Level X på facebook

About The Author

Passioneret OCR løber! - Elsker blandingen af løb og de fysiske forhindringer, der er med til at pifte løbeturen lidt op. Jeg er en af hovederne bag OCR Danmark.