Vikinge Trail – et forhindringsløb med pandelampe!

Vikings Trail
Forhindringer
Løbsafvikling
Publikumsvenlighed
Sværhedsgrad
2.7
Readers Rating 3.9 3 votes

Vikinge Trail er et nyt skud på OCR stammen, hvor mørket skal være deltagernes store udfordring – hvilket det også blev på godt og ondt.

Vikinge Trail – et forhindringsløb med pandelampe!

Løbet ønsker at være nyskabende i at blande OCR og natløb sammen, hvorfor det også får et skud trailløb. Det er alt sammen gode idéer, men det faldt aldrig helt ned på den rette hylde, hvilket skyldes flere ting, hvilket jeg vender tilbage til.

Hele arrangementet var low key på den gode og hyggelige måde, hvor stemningen for en mørk tur i skoven var lagt ved fakler Før start til midnat var der en kort racebriefing, inden vi blev sluppet løs i grusgrave og skov på en ca. 8 km rute med knap 30 forhindringer af forskellig karakter. Ruten var god og varierende, hvor vi startede med at presse al liv ud af lunger og ben med vandpassager og løb op og ned af stejle skrænter i den godt sandede grusgrav.

Hele vejen igennem var der en god blanding af forhindringer fra naturens side med skrænter, søer, væltede træer, som skulle forceres i op til 2½ meters højde. Derudover var skub med 25 liters vanddunke, træk af træstammer, hejs ved træk i brændestubbe, kravl under net, balancebom, armgang i slackline og slutteligt en tur igennem skovens naturlegeplads, hvor der skulle hoppes og kravles, inden man kunne løbe i mål og få sig noget varm suppe.

Vikings Trail Medalje

Markeringerne var enkelte steder mangelfulde og nedsatte dynamikken og ens flow i løbet, da man skulle stoppe op og lede efter næste markering, mens den andre steder var helt i top. Det er meget normalt inden for trailverdenen, at man ikke vil plastre skoven fuldstændig til i markering, da naturoplevelsen, som trail er en stor del af, i så fald bliver væsentlig forringet.

Jeg har selv deltaget i flere natløb, både trail, orientering og adventure race, hvorfor jeg er vant til at sætte farten ned med 10-15% for at holde den rette kurs og ikke løbe forkert. Spørgsmålet er så, om OCR løbere er vant og klar til dette…? Derfor sætter det store krav til arrangørerne, at netop markeringen ikke bliver en frustration for en løber, som vil skyde den 100% af – derudover må man få en gensidig forventningsafstemning – løber vi OCR, trail eller noget helt tredje?

Mørket havde som forventet en fed indflydelse på ens færden i skoven, hvor sanser, man slet ikke er vant til at anvende under løb, nu kommer i spil. Man føler sig mere isoleret og borte, mens man formentlig er vant til at ligge under dynen og knurre på dette tidspunkt af døgnet, hvorfor kroppen og trætheden kan blive ens modspiller – alt sammen noget jeg kender fra adventure race og var fedt at prøve på denne facon.

Størstedelen af forhindringerne var bemandede, så man kunne blive guidet, og arrangøren havde valgt ikke at give straf for ej gennemført forhindring, da de alle var i sådan en sværhedsgrad, at man ville kunne gennemføre – hvilket gav meget god mening.

Jeg savnede en mere programfast racebriefing om hvad der skulle ske før, under og efter løbet, hvilket især bliver et must, hvis løbet kommer op på de 500 deltagere, som de ønsker. Arrangørerne har helt sikkert lært en masse ved denne premiere, og kommer ud med et stærkere produkt på den anden side. Alt i alt var det egentlig et rigtig hyggelig arrangement, med et varierende og tempofyldt løb, som klart er værd at prøve.

About The Author