Reebok ZPump OCR event

Reebok ZPump OCR event

I forbindelse med Reeboks lancering af deres nye ZPump Fusion 2.0, blev der afholdt et løb i indre København, hvor de udvalgte deltagere kunne afprøve de lækre nye sko!

Det var ikke et helt almindeligt løb, men et mindre OCR løb, for at skabe ekstra opmærksomhed.

Selve OCR-delen, var OCR Danmark en stor del af. Vi stablede nogle by-venlige forhindringer på benene, nogle helt centrale steder i Indre by.

Reebok ZPump City Run

Formålet med løbet var selvfølgelig at skabe opmærksomhed omkring Rebook ZPump Fusion 2.0, og for OCR Danmark, var det også for at synliggøre OCR løb overfor flest mulig. Det gør man selvfølgelig ved at arrangerer et OCR løb lige dér hvor der er flest mennesker,  hvilket der jo er i København C.

Der var arrangeret en serie af halmballer klods op af byretten på Nytorv, dæk-løb på Gråbrødre Torv, opstilling af vare- og ladvogne til gennemløb på Højbro Plads, og en Highwall samt en super fed Rampe lige foran Magasin på Kongens Nytorv! En rampe der giver alle mulighed for at prøve kræfter med hvad et rigtigt OCR løb kan levere!

Reebok ZPump City Run

Det var et gennemført marketing-stunt af Reebok, og samtidig et rigtig fint løb, der gav alle, både deltagere og tilskuere, en indsigt i hvad OCR er for en størrelse.

OCR Danmark vil gerne takke Reebok og Copenhagen Event Company, for et særdeles godt arrangement!

Se flere billeder fra dagens løb på vores Facebook-side.

 

About The Author

Passioneret OCR løber! - Elsker blandingen af løb og de fysiske forhindringer, der er med til at pifte løbeturen lidt op. Jeg er en af hovederne bag OCR Danmark.