Garmin VIRB XE – Action Kamera

Garmin Virb

GARMIN VIRB XE

Det er svært at tale om personligt fitness udstyr i disse tider, uden at runde snakken om løbe ure, pulsmålere samt GPS og siger man GPS og løbe ur, så må man også sige Garmin. For Garmin de gør det godt og de rammer bredt, som i tidligere har kunnet læse om i vores anmeldelse af deres multisport ur,  Fénix 3.

GarminVirbXE

Det første VIRB kamera så dagens lys i 2013 og var med sin indbyggede LCD skærm og lidt store halvkluntede udseende, ikke en umiddelbar afløser for GoPro kameraerne. GoPro bliver brugt flittigt til at forevige mange OCR atleters oplevelser, men “uden data er en video bare en video” som Garmin så fint beskriver det.

Garmin VIRB XE er et kamera bygget til oplevelser. Med dets rå sorte næsten “stealth fighter” lignende udseende scorer det der allerede sit første point. Vi har testet kameraet under løb i skov og i åbent terræn og finder at under begge scenarier fungere det upåklageligt. På intet tidspunkt har der været bøvl med tabt GPS signal og på trods af mørk skov, har kameraet fint sørget for at justere selv så optagelserne var brugbare. En anden relevant funktion under løb, er billed stabilisering. Uden at det kommer til at se fjollet ud, bliver optagelserne flydende uden for meget rysten, selv under et OCR løb.

Funktioner

Kameraet er vandtæt ned til 50 meter og kræver ikke nogen ekstra beskyttelse eller eksternt hus som GoPro. Udover det opererer  kameraet optimalt op til +45C og helt ned til -20C. Garmin VIRB XE har ufatteligt mange funktioner og mange af dem er for de mere teknisk mindede.

VIRBFENIX

Kameraet er udstyret med 4 simple knapper. En knap, der når du skyder den frem påbegynder optagelse også selvom det er slukket. Finder man noget midt i det hele man ønsker at tage et billede af trykker man på den store kamera knap, og et almindeligt stillbillede er tilføjet biblioteket. De 2 sidste knapper er on/off og menu, disse udgør også vælgeknapper i undermenuerne. Mulighederne for montering er de samme som man kender dem fra GoPro. Garmin VIRB passer på alle deres platforme, vi har selv brugt chestmount og hovedmount fra dem.

Mounts

Vi nævner herunder de mest anvendte features og vigtigeste info

  • GPS
    Se din rute på kort imens videoen afspilles, samt måling af højdeforskelle

  • WiFi
    Sæt kameraet op til til dit WiFi for at synkronisere med Garmin Connect og opdatere software

  • Bluetooth og ANT+
    Forbind via Bluetooth og download Verb App’en, for nemt at konfigurer indstillinger for kameraet, samt se de film der er lageret i hukommelsen. Bluetooth gør det også muligt at bruge en smartphone som Remote

  • Puls
    Af al data er puls altid vigtig at kunne aflæse, her kan du se præcis hvor på din rute din puls var højest (Kræver HRM Måler)

  • Vægt
    151 gram

  • Opløsning
    Fra 854 x 480 (WVGA), 480p, 720p, 960p, 1080p ja helt op til 1440p også kaldet 1.920 x 1.440, Dog ikke 4K som GoPro.

  • G-Påvirkning
    Hvor mange G blev du udsat for da du hoppede i vandet eller sprintede op ad bakken?

  • Fjernbetjning
    Har man et nyere Garmin ur på håndledet kan man bruge det til at starte og stoppe optagelser 

  • Garmin Virb Edit
    Ved hælp af Garmins egen Virb software til PC og Mac, er der frit slag for at skræddersy sin egen video med lige præcis de data man ønsker at have med

  • Batteri

    Batteriet er en anelse mindre end den oprindelige VIRB, den havde et batteri 2.000mAh, VIRB XE har et batteri på 980mAh. Vi testede det med alle funktioner tændt og hev 2 timers optage tid ud af kameraet, men det er muligt at købe ekstra batteri så man kan udskifte løbende.

Herunder har vi været en tur i Hedeland, for at demonstrere bla. videokvaliteten og den mængde data man kan tilføje via Garmin VIRB Edit. Om man cykler, løber, flyver etc. Er der data at tilføje. De data der er vist i vores video er nogle vi selv har valgt.

About The Author

Passioneret OCR løber og grej nørd. Jeg anmelder OCR løb og tester OCR relateret udstyr.