Verdensmesterskaberne i OCR (Af Stine Bang Christensen)

OCRWC 2015

Verdensmesterskaberne i OCR blev i år afholdt i Ohio, USA.

Stine Bang Christensen, fortæller her sin personlige oplevelse af OCRWC 2015 i Ohio.


 

Det var en lørdag morgen og der var is på forruderne af bilerne. Men det var lige meget, for det var RACE-TIME! 16,8km trail, 53 forhindringer og med en temperatur nær frysepunktet.

Klokken 11.20  blev jeg sammen med gruppen 18-24 og 25-30 sendt af sted. Jeg syntes, vi var en forholdsvist stor gruppe, hvilket også blev synligt på forhindringerne. 

OCRWC 2015

Allerede her kunne jeg ikke mærke mine tæer

Vi startede med at løbe op i skoven. Her skulle vi gå/løbe et MEGET langt stykke, med en 20kg sandsæk. Der var også indlagt nogle små forhindringer. Vi skulle simpelthen igennem så mange forhindringer, så jeg kommer ikke til at nævne dem alle, nogle er lykkelig glemt. Vi forsatte løbet ud i skoven, hvor skulle vi krydse tre floder. Det var så koldt, og der var mange glatte sten. Desværre væltede jeg over en og slog mig noget så grusomt. Allerede her kunne jeg ikke mærke mine tæer på højre fod. Kulden gik gennem marv og ben, og alle stød på kroppen gjorde ondt, men pga. adrenalinen og viljen til at gennemføre, så skulle jeg bare videre.

OCRWC 2015

Vi løb tilbage på pladsen, hvor der bl.a. var

Destroyer – En væg man skal over, men ikke som dem man kender, her er der ikke pladse til at spartke fra med fødderne, så det er overkroppens styrke der bliver sat på prøve. 

Monky Bars – En velkendt klassiker også kendt som armgang.

Dragons Back – Toughest som også gæstede bla. københavn og Ålborg i år havde deres egen forhindring med til VM, en forhindring hvor man hopper fra platform til platform, en meget grænseoverskridende oplevelse for mange.

OCRWC 2015

” No skipping the line, othervise you will be disqualified”

Faktisk skulle man på ruten flere gange ind og runde pladsen, hvor der var opsat forhindringer, for så kunne tilskuerne også følge lidt med. Det var stort set umuligt at gå med rundt på ruten.
Efter dvs. forhindringer på pladsen, fortsatte vi ud i skoven, hvor der var balancegang. Her måtte man IKKE løbe, hvilke jeg selvfølgelig kom til, og så var det forfra. Umiddelbart efter kom Sternum. Og her skete det, som helst ikke skulle se, mit elskede sorte armbånd måtte ryge/klippes. Køen var flere meter lang, og da jeg så hvor mange der stod, påvirkede det mig og jeg blev en smule bange. Tankerne kørte rundt, ”hvorfor stod der så mange mennesker ved en forhindring, der egentlig så lidt simpel ud?”
I mit første forsøg, præsterede jeg at springe direkte og med fuld kraft ind i stolpen. FLOT Stine, tænkte jeg…. Om i køen igen… Mit andet forsøg ligner det første, hvilket også resulterede i, at jeg måtte tilbage i køen igen. Nu prøvede jeg at varme mine tæer med høje knæ på stedet og lette hop. Men desværre var mit tredje forsøg kun lige ved og næsten, jeg gled nemlig ned og hang på undersiden og dinglede. Jeg prøvede at give slip med benene og svinge dem så højt, som muligt. Det virkede IKKE, og ned røg jeg. Jeg stod et spilt sekund og kiggede, hvorefter en dame sagde ” No skipping the line, othervise you will be disqualified”. Jeg havde da stået der i 20 min og mit næste forsøg viile først blive 15-20 min efter. Det kunne jeg simpelthen ikke, jeg kamp frøs. Jeg gik derfor hen og afleverede modvilligt mit armbånd.. Jeg husker stadig ansigtsudtrykket og kommentaren fra en herre, der stod ved sidelinjen ”…But you are almost there, are you serious?” Ja, det var nok rigtig nok, men kulden vandt desværre. Jeg kunne ikke stå der så lang tid igen, gennemblødt og vente… ØV…

OCRWC 2015

Næste forhindring er Platinum Ring – også kendt fra bla. Toughest hvor en række forskellige armgangsøvelser udgør en samlet forhindring. Med bankende hjerte og rystende hænder kastede jeg med ud i den. Desværre kom jeg kun halvvejs, hvorefter jeg ville tage den om, men så var der kø.. Igen. Resultatet var derfor, at jeg måtte tage min straf endnu en gang og løbe videre. På det tidspunkt havde jeg brug for en succes oplevelse. Jeg havde fået den største mavepuster, for jeg var inden løbet egentlig indstillet på, at jeg nok ikke kunne klare alle forhindringerne, men at det skulle være der, så tidligt i løbet, det havde jeg ikke troet. Men jeg var faktisk også temmelig overrasket over menneskemængden på banen.. Det havde jeg vitterligt ikke forudset.

OCRWC 2015

The Slide, Skull Valley og Rampen

Forhindringen der kommer efterfølgende, kan jeg ærlig talt ikke huske..  Men jeg husker, jeg hookede op med Mica og Mette. Vi løb videre op i skoven, hvor der var en masse forhindringer. Vi skulle blandt andet gå med en tung spand, og vi skulle op af en meget stejl skrant, ned under et net på vej op af en bakke, over en høj mur, kravle op i reb for at ringe på en klokke, hænge på et tov hvor man skulle ”kravle” fra den ene side til den anden, og så til sidst ned af The Slide – en kæmpe rutsjebane fyldt med mudder.

OCRWC 2015

Efter The Slide var vi nede på pladsen igen. Her manglede vi kun få svære forhindringer. Jeg var fuldstændig udkørt på daværende tidspunkt. Jeg havde spist de 3 gel´s, som jeg havde med på turen og drukket lidt vand. Jeg klarede nogle af forhindringerne og bevægede mig mod Skull Valley, den fedeste forhindring i hele løbet. Vi startede med armgang i dødningehoveder. Herefter under en pæl, for derefter at svinge i reb og afslutte med at gå i armgang i reb. Men uheldigvis, 10cm før stregen, røg jeg ned. Ærgeligt! for selvom jeg var ubeskrivelig træt og jeg bogstavlig talt kunne smage målstrengen, der kun var 200m væk, så ville jeg sgu gerne prøve den igen..  Men endnu en gang, til min store fortvivlelse, var der 5 meter lang kø, så jeg valgte at droppe Skull Valley. Den sidste forhindring var Rampen, som jeg med blytunge stænger vinder over i første hug! Og alt der var tilbage nu, var at passere målstrengen hånd i hånd med Mica. Jeg var så heldig at min kæreste tog mod mig. Han har virkelig været en fantastisk støtte for mig undervejs, men også en super fotograf 😉

OCRWC 2015

“we are going to take you up the hill and down, and up again, and down and up down up down, over the river, under the river, then up up up up the hill again, and down up down up”

Summa summarum, så har OCR Worldchampionship været den fedeste oplevelse, og da de sagde “we are going to take you up the hill and down, and up again, and down and up down up down, over the river, under the river, then up up up up the hill again, and down up down up” så mente de det bogstaveligt. Men jeg havde aldrig oplevet alt dette uden mine sponsorer. Så derfor vil jeg gerne sende et shout out og mange tusind tak til OMI.DK og Area9Learning.dk for overhovedet at gøre turen mulig for en fuldtidsmor som mig. Og tak til Cooltights.dk for de fedeste by Moxy bukser og trail sko fra Reebok. Ej at forglemme de private sponsore af hjertet TAK.

OCRWC 2015

Så her sidder jeg så, efter mit livs OCR oplevelse med følelsen af what´s next? Ingen af de danske race kommer i nærheden af det jeg var igennem i OHIO.  Men det betyder ikke, at jeg ikke skal med til nogle alligevel. Men så bliver det med Eliten, for så slipper jeg muligvis for al køen, men mest af alt, så kan jeg blive presset og presser mig selv til mit yderste. Men min drøm er, at hvis der en dag falder penge ned fra himlen,  så vil jeg gerne med til Toughest Mini Tour.

 

About The Author

Passioneret OCR løber og grej nørd. Jeg anmelder OCR løb og tester OCR relateret udstyr.