Level X – Danmarks første OCR træningscenter

Level X – Danmarks første OCR træningscenter

I weekenden åbnede Level X officielt dørende op for Danmarks først OCR træningscenter. – et slaraffenland for voksne og andre barnlige sjæle der har trang til OCR!

Rundt omkring i centeret er der skrevet motiverende tekster på væggene, såsom “Winners Train, Loosers Complain”, “Prepare for glory” og “F# Janteloven”.
Derudover er der diverse minder fra Brians mange løb i det store udland, som f.eks. mange af hans medaljer og løbestrøjer. Det viser tydeligt at Brian ved hvad han laver, og det mærker man bestemt også når man snakker med ham. En velbevandret mand i OCR verden.

Level X

OCR Danmark var et smut fordi tidligere på måneden(læs artiklen her) og fik en forsmag på hvad man kunne forvente i det nye center. Vi var på det tidspunkt ovenud begejstret og var allerede dengang sikker på at det nok skulle blive en succes.
Dog har Brian Davidsen, ejer af Level X og Death Racer, formået at gøre det endnu bedre på bare 14 dage!

Level X

Rampen var i forvejen en stor attraktion i centeret, men alligevel har Brian valgt at skrue en tand mere op for sværhedsgraden. Den fik over 1 meter mere i højden, i forhold til de ramper man møder til diverse OCR løb.

Derudover er der i midten af centeret, opstillet en åben container fyldt med elektriske reb sat op som en spindelvæv. Det er nu op til den enkelte, om man vil skynde sig igennem og tage de rap der nu måtte komme, eller give sig god tid og forsøge at guide sig igennem uden at røre.

Og for at det ikke kun skal være alle de velkendte forhindringer, formår Brian alligevel under den travle klargøring af centeret, at opsætte i hidtil uset forhindring kaldet “Rosen”.
“Rosen” er i al sin enkelthed et net man kan klarte inde i, hvor man skal en tur op til loften, videre hen under loftet og til sidst ned igen.

Level X

Udover hele OCR-delen og hvad den bringer af herligheder, er der i Level X også mulighed for boksetræning i et dertil indhegnet bokseområde, hvor der er sat op til flere boksepuder op. Den nuværende boksetræner er selveste Rasmus Nielsen, indehaver af OCR løbet Reborn in Hell.
Der er også zumba-undervisning i Level X og undervises af Michele Evers Poulsen.

Der er noget for enhver i Level X. Også de små! Om søndagen afholdes der nemlig Børne-OCR, hvilket er oplagt i og med næsten alle børn elsker at klatre og kravle. Det er yderst populært!

Level X

Mulighederne er uendelig i Level X, og der er allerede nu snak om at der på et tidspunkt i nær fremtid skal komme mere Crossfit orienteret træning.

Vi glæder os i hvert fald til at følge udviklingen i Level X og mon ikke vi komemr til at stikke hovederne forbi op til flere gange, især her i vinterperioden hvor der ikke er nogen OCR løb.

Centeret er bestemt et besøg værd. Uanset om man har planer om at træne derned eller ej, så vil vi opfordre alle der alligevel ligger deres vej forbi Holbæk, om at svinge ind forbi og se det fantastiske arbejde Brian har lagt i at få stablet Level X på benene.

Level X

I kan iøvrigt se TV Øst’s udsendelse fra deres besøg hos Level X, dagene op til den store åbning her.

http://www.tveast.dk/video/2015-10-30/ny-forhindringsbane-i-holbaek

Besøg Level X på Facebook!

About The Author

Passioneret OCR løber! - Elsker blandingen af løb og de fysiske forhindringer, der er med til at pifte løbeturen lidt op. Jeg er en af hovederne bag OCR Danmark.