FundRacers Fitness Event blev en succes!

FundRacers Fitness Event

FundRacers Fitness Event blev en succes!

FundRacers havde i weekenden inviteret til et helt unikt event i samarbejde med Cisternerne på Frederiksberg.

2 timers Boksetræning/Crossfit-inspireret fitness event, med live DJ og top kompetente trænere som sørgede for at alle blev udfordret, uanset niveau.

FundRacers Fitness Event

Der blev indsamlet kr. 15.000,-  til Børnecancerfonden.

Det kostede mellem kr. 150-300 for at deltage i deres træningsevent alt efter hvor hurtig man var til at tilmelde sig. Man var selvfølgelig velkommen til at vente med at tilmelde til selve dagen, for at få lov til at give kr. 300,- til Børnecancerfonden.

I alt hved hjælp af tilmeldingsgebyr  kom der kr. 12.000,- og ved salg af tøj, lykkedes det FundRacers at indsamle intet mindre end kr. 15.000,- til Børnecancerfonden!

Det var som sagt en succes og det havde ikke været muligt uden alle dem der støttede op om eventet.

Red Bull havde doneret rigelig med forplejning. Det samme havde Arla med deres Mathilde Sport.
DJ SkiZoTyPe lagde beat til, FilmGear leverede anlæg, Steffen Hinge leverede lysshow & FitnessDK udlånte træningsudstyret.

FundRacers Fitness Event

FundRacers præsenterede sig selv således i forbindelse med eventet:

Vi står fire mand stærk, eller ihvertfald hurtige, sammen om projektet, der startede oktober sidste år – JakobJonasMichael og Leon.
Grundlæggeren Jakob ville gøre en forskel og det tog ikke meget overtalelsesevne for, at resten af os var ombord. Vi havde alle en nyfunden kærlighed for og hobby i forhindringsløb og inspireret af Team Rynkeby, blev vi enige om at vi ville forsøge at gøre dem deres bedrift efter og skabe opmærksomhed omkring og indsamle penge til Børnecancerfonden ved deltagelse i så mange løb som muligt. Vores højdepunkt ville, ligesom Team Rynkebys årlige tur til Paris, være at komme til verdensmesterskaberne i forhindringsløb. Her næsten et år senere er vi overvældet og beæret over interessen for vores projekt, som vokser støt hver dag OG vi deltager blandt den første gruppe danskere i Verdensmesterskaberne i USA til oktober

FundRacers Fitness Event

Følg FundRacers på Facebook og læs mere om hvordan du kan møde drengene bag, samt hvordan du kan hjælpe med at støtte op omkring deres projekt.

Promoveringsvideo op til eventet:

Billederne er venligst udlånt af FundRacers og Vislerphoto.com. – Se flere billeder på FundRacers Facebookside

About The Author

Passioneret OCR løber! - Elsker blandingen af løb og de fysiske forhindringer, der er med til at pifte løbeturen lidt op. Jeg er en af hovederne bag OCR Danmark.