Anmeldelse af Tough Viking Malmø 2015

Forhindringer
Løbsafvikling
Publikumsvenlighed
Sværhedsgrad
4.5
Readers Rating 4.7 4 votes

Anmeldelse af Tough Viking Malmø 2015

Kalenderen siger lørdag d. 19/9-2015, og snuden vender mod Malmø til Tough Vikings 10. og sidste løb i år. Opsætningen er en klassisk stil, hvor man løber på en bane hvor forhindringerne er spredt ud over det samlede antal kilometer, som skal løbes på dagen. Løbet ligger ikke i den hårde ende af skalaen, dog er det heller ikke et begynder løb.
Der er lange udfordrende løbspassager, meget udfordrende terrain og sammensætningen af udfordringerne er i den svære ende.

Sydsvensken er generelt glade for OCR løb, der har lidt længere løbe passager og færre forhindringer, hvor vi i Danmark bedre kan lide mange forhindringer og mindre løb.

Tough Viking Malmø

Der er god plads  

Området ligger ikke central I Malmø, dog ligger det rigtig godt i forhold til løb. Det er nemt at komme til og der også rigeligt med parkerings muligheder.

Inde på selve start pladsen er der luft mellem sponsorere, som denne dag var repræsenteret af Reebok med tøj og sko, Luminox med deres høj kvalitetsurer, Fazer med tyrkisk peber som de deler rundhåndet ud af.

Tough Viking Malmø

Klar, parat, start!

Efter en hurtig opvarmning og nedtælling bliver starten skudt i gang af høje stik flammer, og efter kun 100 meter står dagens første forhindring klar, i form af et hold Amerikanske fodbold spillere, og de går virkelig til stålet. Her bliver der ikke lagt finger i mellem, kun hårde taklinger! Ret så tæt og hurtigt efter at være blevet taklet, står den på over under, og ikke meget længere derud af står Swedish Royal Parachute Rangers klar med en høj og meget glat container som skal forceres. Heldigvis er de faldskærmsjægerene ret så flinke til at give hånd med, så det går lidt lettere med at komme over.

Tough Viking Malmø

Lige på den anden side af containeren venter der en tur under camo-net som ender ud vandet. På den anden side af vandet venter balance gang på slagline. Hurtigt efterfuldt af en god gang rope-climp. Herefter er man i et med naturen, da ruten bevæger sig ud I landskabet og nu er det de lange løbepassager, naturen med stejle skrænter og de gode bakker der udfordrer. Efter 5 kilometer findes vandposten, der også byder på Redbull, så løberne kan få plejet vingerne til de sidste 5 kilometer den anden vej. Kort efter drikkepausen kommer der igen en klump af forhindringer, hvor der skal kravles op og ned af containere, der skal løbes gennem ild, flippes med traktordæk og kravles. Igen et længere løbestykke, der føre ud til Øresundsbroen, under broen er det en tur i vandet til dykning under tønder, selve turen op og i vandet er en udfordring i sig selv, da der skal forceres store og glatte kampesten. Løberne føres herfra langs vandet, hvor de skal over Reebok blades og herefter ud på molen, hvor et spring på 4 meter og det kolde vand venter.

Tough Viking Malmø

Tager du strøm på mig?

Tilbage langs molen, og op mod mål hvor de sidste forhindringer skal klares. På den sidste kilometer rammes løberne af Roman Rings som er armgang i ringe, Monkey bars, den Irske bænk, Froosh Rampage som er en meget høj skateboard rampe. Den allersidste forhindring er den berygtede Reebok 10.000 volt – som er en strømpassage på 30 meter hvor der bliver sprøjtet godt med vand ud – for at gøre alt mere strømførende. Bliver man ramt, er man ikke i tvivl.

Tough Viking Malmø

Gaveregn

Herefter er det bare ind i mål, hvor medalje pigerne venter og en sand gave regn af produkter fra løbets sponsorer bliver uddelt med rund hånd. Der bydes på lidt Redbull energi, Froosh er klar med et skud kulhydrat og sørme også om der ikke er protein drink. Tough Viking er Norden største OCR Løb, og det er ikke uden grund de er blevet så store. Hele deres sæt op er vel gennemført og meget professionelt udført. Lad os håbe de snart kommer her til landet, for alle ved jo, at de rigtige vikinger kommer fra Danmark.

About The Author