Anmeldelse af Jungle Evolutionrace 2015

DSC_1394

Anmeldelse af Jungle Evolutionrace 2015

Søndag d. 20/9, løb 3. udgave af Evolutionrace af staben, forinden har urban og polar race fundet sted i hhv. Carlsberg og Holte, samme sted som søndag d. 20.

Løbet er enkelt sat op, med en rute på 1 km og de i alt 13 forhindringer spredt ud over det meste af ruten.

Evolutionrace Jungle 2015

Evolutionrace kræver at man graver dybt ind i sig selv, og finder den ægte Predator frem. Efter en kort briefing og gennemgang af banen, bliver Evolutionrace mantraet læst op, herunder det famøse citat fra Rocky Balboa:

“Let me tell you something you already know. The world ain’t all sunshine and rainbows. It’s a very mean and nasty place and I don’t care how tough you are it will beat you to your knees and keep you there permanently if you let it. You, me, or nobody is gonna hit as hard as life. But it ain’t about how hard you hit. It’s about how hard you can get hit and keep moving forward. How much you can take and keep moving forward. That’s how winning is done!„

Med de ord er løbet sat igang..

Forhindringerne i starten ligger tæt. Armgang i ringe efterfulgt af farmerwalk med 25 kg “jerrycans” i hver hånd afløses af en træstamme der skal løftes over hovedet 3 gange. 3 hurtige forhindringer i rap og så kan man løbe videre.

Evolutionrace Jungle 2015

Som tidligere nævnt er ruten 1 km lang, ikke flad men med små bakker. Under hver af de ialt 13 ture, stikker sporet op af en stejl skråning, 3 steder direkte efter hinanden, det er et stærkt afbræk fra den flade rute og tilpas hårdt, og den silende regn gør turene op og ned endnu mere krævende og udfordrende.

Forhindringerne er linet op således, efter de 3 før nævnte.

  • Armgang i telefonpæl: en særdeles krævende disciplin, det handler om råstyrke og teknik i en stærk kombination for at klare denne.
  • Tov klatring: grebstyrke og stærke rygmuskler er helt klart vejen frem på de 5 meter lodret klatring, mænd skal op to gange og kvinder 1 gang.
  • Armgang i tov: grebstyrke og teknik kommer igen på prøve på de ca. 12 m der skal klatres, det er ustyrligt hårdt
  • Stenløft: disciplinen siger sig selv, 90 kg til mænd og 45 til kvinder, stenen skal bæres fra jorden og op på en olietønde, hele kroppen sættes under et kolossalt pres, alle muskler skal bruges her.

Evolutionrace Jungle 2015

  • Dækslæb: man må kun bruge hænderne, ikke noget med at vikle slæbetorvet rundt om kroppen eller finde på andre snedige metoder at slæbe det 75 kg tunge dæk 80 meter. Hænderne skal stå deres prøve idag, det samme gælder lårene, denne øvelse trækker dine lår helt fra hinanden.
  • Balancegang: 1 bjælke er lagt på kanten, så man skal her gøre alt hvad der står i ens magt for at holde balancen, ellers ryger man i vandet, man får 4 forsøg.
  • Granatkast: efter endnu en tur med skrænt løb og alm. løb gælder det om at få helt styr på pulsen. Man får 5 forsøg hvor bare en granat skal lande i spanden.
  • Træstamme løb: en 30 kg tung træstamme skal bæres ca. 750 meter, den trækker tænder ud, pulsen hamre derudaf selvom tempoet er lavt. Den nådesløse uhandy’e træstamme gør det bestemt ikke nemmere.

Evolutionrace Jungle 2015

  • Koldtvandsvømning: 200 meter svømning venter forude, det er koldt, men til at holde ud. Evolutionrace kræver Manhattan Svømmevest på, hvilket gør turen mere overkommelig, stadig kold, men overkommelig.
  • Kettlebell på skrænt: de velkendte skrænter fra hver omgang skal også have deres egen forhindring, 2 kettlebells skal slæbes op ad skrænten og ned igen. Herrerne får to 16 kg Kettlebells at løbe med, men må ikke stille sine kettlebells fra sig, så er det forfra og da skrænten er pløre våd, bliver det en meget vanskelig opgave.
  • Til aller sidst er det atlas sten: en 73 kg tung sten i et tov skal hives op igennem en talje, den er tæt på at være umennskelig tung, hvilket gør opgaven så meget hårdere.

Man afslutter løbet med en sidste runde på ruten, en lille sejrsrunde og man kan herefter med rette kalde sig en ægte Predator..

Evolutionrace Jungle 2015

Løbet er meget enkelt og fylder ikke så meget, man runder startlinjen hvergang man starter en ny omgang, så ens proviant er tilgængelig under hele løbet. Udover det, var en juicebar stillet op, der blev serveret friskpresset juice i alle sunde varianter og det hjalp med et lille boost, midt i løbet.

Evolutionrace jungle er et fysisk krævende og hårdt løb. Det kræver rå styrke, udholdenhed og mod, 3 ting som en ægte Predator besidder.

Alt i alt et rigtig hårdt men godt løb.

5/5 til de frivillige (de gjorde et fænomenalt stykke arbejde)
5/5 til tilskuerne, der blev heppet og klappet af alle.

Evolutionrace Jungle 2015

FORHINDRINGERNE
LØBSAFVIKLING
PUBLIKUMSVENLIGHED
SVÆRHEDSGRAD
4.6
Readers Rating 4.9 2 votes

About The Author

Passioneret OCR løber og grej nørd. Jeg anmelder OCR løb og tester OCR relateret udstyr.