Nordic Race, The Warrior, Århus

Nordic Race The Warrior
FORHINDRINGERNE
LØBSAFVIKLING
PUBLIKUMSVENLIGHED
SVÆRHEDSGRAD
4.3
Readers Rating 0 0 votes

Nordic Race, The Warrior

Nordic Race afholdte i år deres berømte Sprint og Warrior løb i Århus, hvor de tidligere har været afholdt i både Aalborg og Odense. Der har været for og imod dette valg, men det ændre ikke på, at denne weekend endte med at blive utrolig vellykket og med stor tilslutning af løbere i alle aldre. Løbet blev afholdt i de naturskønne omgivelser på Hasle Bakker i Brabrand, lige uden for Århus. Der blev afholdt løb både om lørdagen og søndagen. I kankan selvfølgelig også her på siden, læse vores review af The Sprint.

The Warrior er Nordic Races længste løb på 10 km og sværhedsgraden er helt i top. Der er forhindringer på The Warrior, som ikke er for sarte sjæle. The Warrior er et løb man bør træne op til, og blive enig med sig selv om, at man gør det for at kunne kalde sig Nordic Warrior efterfølgende!

Nordic Race The Warrior

Ankomsten

Hasle Bakker er nemt at finde, og der er rig mulighed for at finde en parkeringsplads hvis man er i bil. Endvidere kører busserne næsten lige til døren. Man blev budt velkommen med livlig musik, og en åben plads med en masse mennesker og telte. Folk var ved at gøre sig klar og snakkede om hvad de meget snart skulle udsættes for. Stemningen var høj og blev selvfølgelig hjulpet godt på vej, af den utrolig dygtige Redbull DJ, som stod ved sin mixerpult hele dagen – blot for at underholde os alle.

Nordic Race havde lavet pladsen således, at det både var start- og målområde og man kunne i den forbindelse se deres Staircase XL, som de havde præmiere på denne weekend. Et 8,5 meter højt stillads, som var formet som en trappe med kun 3 trin! Og selvfølgelig havde Nordic Race været så flinke, at placere en mindre kravleforhindring med 10.000 volt, kun 10 meter før tårnet! – Det skulle nok blive sjovt, at se folk kæmpe sig op af det monster, fyldt med mudder og sikkert også en smule omtumlet af den elektriske kravletur.

Til The Warrior var man samtidig så heldig, at man kunne besøge Inov-8 i deres telt og låne et par professionelle trail-/OCR sko helt gratis. Den professionelle trailløber, Moses Løvstad, stod i teltet og kunne rådgive og vejlede i alt omkring brug af fodtøj, til netop denne type løb.
Derudover var ByMoxy og RacingDenmark også tilstede, med en masse tilbud på OCR tights, sleeves & sko.

Nordic Race The Warrior

Løbet

The Warrior blev afholdt om søndagen, hvor The Sprint havde været afholdt dagen før. Måden de havde arrangeret det på, var ved at lave den lange 10 km rute og derefter klippe nogle hjørner af så den blev 5 km til The Sprint. Det vil samtidig også sige, at mange af forhindringerne på ruten var de samme, men eftersom ruten var blevet dobbelt så lang, var distancen selvfølgelig en udfordring i sig selv. Ikke nok med distance, så er Hasle Bakker også kendt for sine naturskønne områder, men samtidig også sit baske og kuperede terræn med søer og høje bakker. Super velegnet til sådan et løb!
Nordic Race havde natten over, været ude og sætte ekstra forhindringer op, på de ekstra 5 km. Forhindringer,som der skulle give de kommende Nordic Warriors, kamp til stregen.

Nordic Race The Warrior

The Warrior forhindringerne, som man skulle igennem, skiftede meget i sværhedsgrader. Der var forskellige typer vægge på ca. 2 meter, man enten skulle over, under eller igennem, kravl under pigtråd, kravl gennem et “spindelvæv” samt sjove forhindringer som f.eks. Gladiators hvor der stod en flok amerikanske fodboldspillere, der skulle holde dig væk fra målstregen(De var kun vilde, hvis du var!). Forhindringer som ikke krævede det store, af hverken kondition eller styrke, også selvom man godt kunne få brug for en hjælpende hånd. Samtidig var de med til, at man kom ud af en eventuel løberytme.

Derudover var The Warrior fyldt med forhindringer, der krævede lidt muller, samt en vis potion viljestyrke. Der skulle flyttes nogen grænser og overvindes nogen personlige forhindringer, for at gennemføre dette løb. Vi anbefaler, at se alle billederne, da de taler sit tydelige sprog og giver en klar ide om hvad det egentlig handler om.
For at få en ide om hvad man møder på sådan en rute, udover en masse glade løbere, mudder, vand og et skønt kuperet terræn, vil vi opremse en del af dem her. Det skal nævnes, at der ved de større forhindringer, er en strafrunde hvis ikke man klare den. Det er som regel, en lille ekstra løbetur – på ca. 50-100 meter.

Nordic Race The Warrior

  • Log Carry

    • Snup en træstamme, jo større jo bedre, gå en tur med den og kom tilbage.
      (Der er som regel flere forskellige størrelser)
  • Sandbags

    • Tag en sandsæk op på skulderen og gå en tur. Som regel op og ned af en bakke!
  • Power Pull

    • Man skal hejse en meget tung genstand op, ved hjælp af et reb!
  • The Playground

    •  En stilladskonstruktion, hvor man både skak hoppe over(eller gå)
      og gribe fat i et net, kravle op, og klatre ned igen ved hjælp af et reb.
      (Denne forhindring kan se anderledes ud for hvert løb)
  • Web Climb / Monkeybar (Strafrunde)

    • Gå i armgang over et ophængt cargonet!
      (Denne forhindring kan se anderledes ud for hvert løb)
  • Ball & Chain

    • Tag fat om kæden og træk en meget tung genstand efter dig, på en lille gåtur!
  • The Irish Table

    • Hop over en vandret træstamme, i ca. 2 meters højde!
  • Electric Madness (Strafrunde)

    • Kravl 10-15 meter gemmen en masse ledninger, med 10.000 volt!
  • Staircase XL (Strafrunde)

    • PRÆMIERE! – En trappe på 8.5 meter, med kun 3 trin op og 3 trin ned.. Der skal kæmpes for at komme op! Og de kan være skræmmende på nedturen!

Nordic Race The Warrior

Når man langt om længe fik kæmpet sig igennem de sidste 100 meter, hvor både Electric Madness, Staircase XL samt Gladiators var at finde, var man godt brugt! Heldigvis stod der nogen søde piger, som bød dig velkommen tilbage, gav en vand og noget frugt og placerede en medalje om halsen på dig. Med den medalje havde man nu beviset for, at man er en ægte Nordic Warrior, og man har fortjent retten til at prale. Brug din ret overfor familie og venner! Måske de vil tage kampen op til næste løb?

Derefter kunne man stille og roligt stille sig i kø, til en spuler med vandslangen, for at få det værste mudder ud at diverse huller og revner rundt omkring på kroppen.

Nordic Race The Warrior

Bedømmelsen

Der er ingen tvivl om, at The Warrior er for den trænede. Det er ikke The Warrior man snupper, hvis man kun har været ude på et enkelt Color Run, eller man er typen, der kun betaler til Fitness World, for blot at kunne sige man er medlem uden at komme der.
The Warrior får virkelig presset selv den erfarne løber og flyttet nogen grænser, både mentalt og fysisk.

Hele arrangementet var super professionelt planlagt, lige fra man ankommer til pladsen, til man kravler derfra igen. Størrelsen på området, opstillingen, antallet og typer af stande, indhegningen til omklædningen samt musikken og stemmen med nyttig info i højtalerne.
Dertil kommer start- og målområdet, som var placeret centralt så alle kunne følge med, men stadig have plads omkring sig. Podiepladsen op af det store Staircase-monster, var med til at sætte prikken over i’et.
Selve afviklingen af løbet gik smurt. Eliteholdene blev sendt afsted først og med en fin afstand til de efterfølgende løbere. Ingen nævneværdige køer ved forhindringerne og en masse heppende hjælpere overalt på ruten.

Kan klart anbefale Nordic Race, The Warrior, til alle der ønsker at prøve kræfter med OCR og som mener de er sejere end andre.. ellers har Nordic Race en masse andre løb, med knap så høj sværhedgrad 🙂

About The Author

Passioneret OCR løber! - Elsker blandingen af løb og de fysiske forhindringer, der er med til at pifte løbeturen lidt op. Jeg er en af hovederne bag OCR Danmark.