Review: Nordic Race Warrior, København 2015

Nordic Race Warrior

Review: Nordic Race Warrior, København 2015

Hvem: Nordic Race
Hvor: Amager Fælled
Distance: 10K
Underlag: Græs, grus, mudder og (sø)vand

Gensynsglæde

Plask! Amager har ramt mig hårdt!! Plaske plaske. Jég rammer vandet hårdt. Det er mindre end 24 timer siden, at jeg plaskede rundt på præcis samme måde, på præcis det samme sted. Da jeg vågnede i morges, godt øm i kroppen fra gårsdagens Sprint, stillede jeg mig selv spørgsmålet: Why oh why! Var det i virkeligheden en god ide at tilmelde mig race to dage i træk?! Hej alle sammen. Jeg hedder Carina, og jeg er på mange måder stadig ”new-racer”. Jeg er bange for højder. Små rum giver mig hjertebanken. Jeg er egentlig ikke en speciel god løber, og jeg har bløde akademikerhænder. Jeg er ikke en lille nips, og jeg er bestemt ikke atletisk bygget.

Jeg skal gøre noget, jeg aldrig har gjort før: Jeg skal løbe mit første forhindringsløb på 10 km (og oven i købet med gårdsdagens Sprint siddende i kroppen). Nordics “The Warrior” brander sig på ingen måde som et begynderløb, og sværhedsgraden er i den tungere ende af skalaen.

Nordic Race Sprint

Plask! Starten er lige gået. Vi er på vej op ad bakken til dagens første forhindring. Rejsen til at blive Nordic Warrior er skudt i gang. 

Jeg løber sammen med Claus (aka ”Dirty Dietz”) i dag. Dagens første forhindring over ”pyramiden” går fint, og vi er afsted. En lille væg passeres og vi løber derud af. Det er pisse godt det her!! Jeg har et helt andet overskud end gårsdagens Sprint, hvor jeg var meget udfordret på min allergi og havde svært ved at komme ind i en god rytme med min vejrtrækning. Vi har løbet næsten en kilometer, og indvendigt synger jeg glad Lady Gaga: ”…I’m a warrior queen. Live passionately tonight”. Oh well. Officielt er jeg ikke helt en Warrior Queen endnu, men jeg skal drikke rosévin i aften, og lige nu går det i hvert fald intet mindre end storartet!!

Never chase a man, but for race bling, a bitch just might powerwalk

Jeg når kun lige akkurat at tænke, at den her lille ”Warrior leg” er et stykke yderst tasty og nem piece of Nordic-cake, før smerten fra min lyske melder sig med femtentusinde kilometer i timen. Av! Det her gør ondt. Men allerværst er… vi har stadig 8,5 km tilbage… Fuck fuck fuck! The Warrior Queen- selvtilliden er blevet udskiftet med følelsen af at være et meget meget tungt æsel på sit livs ørkenvandring. Der er langt, meget langt til mål.

Jeg er født med ”skade-genet”. Altså, ligesom den listige sorthvide skade (fuglen) elsker jeg alt der glimter og er blankt! Jeg er draget! Jeg kan ikke lade vær’! Jeg snupper gerne alt i guld, sølv, glimmer og ting, der er blankt i solen! Mit skade-gen bliver særligt stimuleret, når jeg racer. Det er ukontrollerbart! Må. Have. Race Bling! Smerten fra min lyske er uudholdelig, og dagens første rigtige udfordring har meldt sig. Vi bliver nødt til at sætte farten ned og gå. Claus kender mig. Han kan se, at jeg har ondt, men Claus er også et konkurrencemenneske, så han får hvisket ét ord til mig…: ”Race Bling, Carina. Race Bling”. Som en syg lille skade får jeg vippet mine fødder fremad. Jeg ligger lige bag Claus og forsøger at følge med. Mine ben er tunge. Oh well, for Race Bling kan fødderne godt flyttes lidt fremad, om end det går langsomt.

Nordic Race Sprint

Vi kommer til forhindringen ”Power Pull”, hvor der skal trækkes en kettlebell til toppen af et stativ. I min rus over en pause fra at løbe, får jeg smidt den kettlebell til toppen uden større problemer. Vi sætter i løb igen. To meter længere henne af grusstien bliver jeg igen mindet om smerterne i min lyske. Den frivillige Line kom os til undsætning. Næh, nix. Powerwalk blev nemlig ikke godkendt. Line giver os high five og råber glad: ”Kom kom kom kooooom, bare følg efter miiiiiiiiiiiiig”. Line sætter i løb og vifter os afsted og presser os fremad. Opbakning fra de frivillige OG Race Bling forude.. Fremad Carina!

Vi kravler igennem en mudret å med pigtråd og slæber sandsække på bakker. Det er også lige omkring her, at hukommelsen omkring rækkefølgen på forhindringerne begynder at blive en kende slørret. Jeg begynder for alvor at kunne mærke min krop. Jeg har rifter på underarmene og benene. Jeg er tørstig. Meget tørstig. Det er også omkring nu, at jeg begynder at teste min fellow-racer Claus’ tålmodighed. Og det var kun starten. Oopsi Oopsi, det må være den glæde, der er ved at løbe som et team.

Mødet med forhindringerne

Dagens løb består af en masse velkendte Nordic forhindringer (herunder en masse over-under vægge, “ball and chain- træk”, kravl under pigtråd og spider-web). Men dagens løb er ikke en Sprint. Niveauet er skruet op og Nordic har tilføjet en række super sjove og udfordrende forhindringer til listen. Særligt klatring i højderne 🙂

Nordic Race Warrior

Vi kommer til forhindringen “Ninja Climb”, som består af et stort stillads. Her skal vi klatre op ad et reb, ud på en platform (i øvrigt på højde med Empire State Building) for derefter at kure skråt ned ad en lang jernstang. Overmodigt kommer jeg op på toppen af stilladset – Uden tanke for at jeg også skal ned derfra igen. Wuhuuu, I’m the king of the wooooorld! Jeg er fucking King Kong oppe på den platform! Jeg har styr på det her shit! I min eufori søger jeg Claus’ øjne (Jeg er BAD ASS. Jeg har brug for et high five). Claus er væk. Claus står nede på jorden under mig. Langt nede under mig. Fuck!…. Først der, lige dér, går det op for mig, at jeg skal ned igen. Vejen ned er ad den lange skrå jernstang. Fuck. Jeg kommer pludselig i tanke om, hvordan den berømte “King Kong Empire State Building-scene” ender. I filmen bliver vores kære ven King Kong som bekendt skudt ned af amerikanske militærfly… King Kong falder til jorden… King Kong dør. FUCK! Jeg er ikke længere stor og stærk, men er tilbage i en tilstand af et styks panikslagen Carina. Jeg overvejer alle muligheder for, hvordan jeg kan komme ned uden at lide samme skæbne som King Kong. Jeg bliver presset bagfra af andre løbere, der kommer op på platformen. FUCK FUCK FUCK altså! Claus prøver at guide mig fra jorden. En af de smukke ting ved forhindringsløb er den støtte, man møder fra fellow-racers. For lige inden jeg er ved at sætte mig til at tude af panik, sætter der sig en stærk mand ned ved siden af mig og smiler. Han lover mig, at han vil få guidet mig ud over platformen, at han vil holde fast i mig og ikke give slip, indtil jeg har fået fat med mine ben. Jeg får fat med benene på stangen, og det er tid til, at min nye ven og jeg giver slip på hinandens hænder. ARGH! Så hang jeg der, krammende på stangen, som en freaking koala hængende tusinde meter over jorden. Nu er der kun én vej ned: Jeg må holde fast og lade mig glide ned! Og holde fast, det gjorde jeg! Hele min krop holdt fast på den stang, som en hysterisk teenagepige der lige havde grebet Justin Biebers håndklæde til en koncert, imens hun bliver overfaldet af 45 sultne beliebers, hvis hensigt er at få vristet håndklædet ud af hånden på hende. Mine fødder rammer endelig jorden sikkert. Puha. Videre!

Vi kommer til forhindringen ”Ballarina”, hvor vi skal gå på line. Jeg har et opgør med den forhindring. I et øjebliks manglende koncentration drattede jeg nemlig ned derfra ved gårdsdagens Sprint. Yes!!! Balla-(Ca)rina – DET ER FUCKING MIG!

Nordic Race Warrior

Vi når til en stor sø, som vi skal svømme tværs over. Jeg får en lykkefølelse, da mine ben rammer vandet. Det behagelige og kølige vand dæmper nemlig smerten fra mine rifter, og i den tid svømmeturen varer er alt godt igen. Jeg har en fest i den sø, og alle er inviteret! Åkanderne i søen er smukke! Solen skinner rigtigt! Jeg er en mermaid! Jeg er lykkelig! Claus finder en lille vandsnegl i vandet, og forærer den til mig! Hvor heldig kan man lige have lov til at være?!

Vi kommer op af vandet, får løbet et par meter og bang! Sulten rammer mig!!! Jeg er ikke bare lidt sulten, jeg er seriøst sulten! En de-tour, tissetur, binde snørebånd-tur, rette på tøjet-tur og lidt posering for diverse kameraer har gjort, at vi allerede har været længere tid ude på ruten end oprindelig planlagt, og energien daler hurtigt. Da vi sætter i løb igen, starter mine mad-fantasier. Jeg har lyst til en cheeseburger. Og og og en chokolademilkshake! Uh uh og bearnaisesauce. Og onion-rings!!!!! Alt fra Burger King og… Claus afbryder mig ”STOP CARINA! Vi skal forsætte fremad, og det nytter ikke at tale om alt det mad, vi ikke kan få.” Vi aftaler, at jeg må spise titusinder cheeseburgere, når jeg kommer i mål, men det kræver altså, at vi når i mål først. Ai ai Boss. Det er modtaget!

Nordic Race Warrior

Vi kommer til en ny lang å, som vi skal igennem. Jeg kan ikke se enden på åen, så jeg ved, at den er lang. På dette tidspunkt begynder jeg at grave dybt i mit indre for at finde overskud frem. Jeg er DONE på det her tidspunkt. Min lyske gør ondt. Mine lår syrer til af at traske gennem vandet. Bunden af åen består af en masse store sten og huller. Jeg bliver ved med at miste balancen og falde. Blump blump. En ting er, at jeg er en langsom løber (døbte mig selv ”The Nordic Turtle” et sted mellem den irske bænk og forhindringen: Løb med dæk), men nu var jeg også en skildpadde liggende på skjoldet sprællende desperat for at blive vendt igen. Endelig kommer vi op af åen. Wuhuuuu, jeg kan skimte DR-byen i det fjerne, hvilket betyder, at målstregen og mit nyeste Race Bling snart er i sigte. Jeg er lettet over, at mine lår ikke længere skal tage den lange vandring igennem vandet, og jeg kan lugte mål: ”For nu er Race Bling’et kun for mig, kun for mig. Kun for mig, kun for miiiig miig miiig”. Vi får løbet 30 meter igennem lidt snoet terræn. NEJ! Nej nej nej nej! Mit øje skimter ENDNU EN LANG Å i det fjerne!

Nordic Race Warrior

Det ’løgn! Igen! Well done Nordic Race! Dét her er en geni-streg udover alle grænser. Dét her er gennemtænkt fra arrangørens side. Med under en kilometer til mål bliver vi udfordret til det sidste, vi har i os. Jeg bliver ved med at falde på stenene på bunden. Jeg må skifte taktik. Som en lille krabbe får jeg krøbet mig på hænder og fødder langs bunden. Jeg kommer til at tænke på Disneys tegnefilm ”Den lille Havfrue” og den røde krabbe Sebastian. Jeg begynder at synge en af sangstroferne om og om igen, imens jeg ligger der og plasker i vandet: ”The seaweed is always greener. In somebody else’s lake. Under the sea. Uh uhuhu, Uuuunder the sea”. Claus er langt langt laaaaangt foran mig. Jeg får hapset mig en sø-plante og beslutter mig for, at den skal med mig. Min hånd knuger fast om den. Jeg har brug for noget andet at fokusere på end min træthed. Vi kommer op ad åen, og jeg ser min søster stå og heppe på bredden. Det må være på tide, at jeg slipper min nye ven, sø-planten, og jeg giver den til hende og humper videre.

Vi når til en slack-line over vand. Endelig en balance udfordring og jeg kommer over uden problemer. (Balla-(Ca)rina!) Hep hep. Vi er næsten i mål. Vi når til “Frog Jumps”, som består af tre måtter på vand, som skal passeres. Det kan godt være, at den her lille frø har tunge ben, men jeg får hoppet over mere eller mindre elegant.

Nordic Race Warrior

Vi når til forhindringen “Electric Madness”. Det er et kravl under hængende strømledninger. Puhaaaa. Jeg kan godt mærke, at mit hjerte begynder at hamre. Jeg stopper tøvende op. Jeg har brug for at se, hvordan andre racers reagerer på strømmen. På afstand ser det fint ud. Jeg trækker vejret dybt, tæller til tre og begynder at nærme mig strømmen i let fart. Lige inden jeg skal til at smide mig på maven og påbegynde kravlet, hører jeg det første “klik” fra strømmen, der rammer en racer. Han skriger op! Det var nok for mig. Hele min krop bliver lammet. Jeg smider håndklædet i ringen. Jeg vifter med et stort fedt hvidt flag. Jeg skal ikke igennem den strøm. Jeg har for længst nået min grænse med hensyn til smerte og træthed. Jeg er simpelthen bange for, at jeg ikke kan komme hurtigt nok gennem strømmen til ikke at blive slået ud. Jeg nejer for alle de kanon seje racers, der kom igennem det elektriske madness. Jeg har stor stor respekt for jer alle!!! Vi hopper ned i kanalen langs Fælleden. Vi kan se målstregen!!! Jeg er så træt i min krop, at jeg må smyge mig udenom “The Cage” (et gitter i vandet der efterlader meget lidt plads mellem racers ansigt, vandet og luft). Jeg står i siden af forhindringen og får heppet Claus under. Jeg er godt brugt.

Embrace the pain!

Vi trasker os videre i vandet, og jeg kan se de to sidste forhindringer ud af øjenkrogen. Jeg mangler bare liiiiiige at hive mig op af vandet. Jeg stiller mig op. Får fat i kanten med mine hænder. Sætter af med fødderne, og påbegynder at hive mig op ved hjælp af armkræfter. Fuck! Jeg… jeg har fucking arme som kogt spaghetti… Jeg glider… Jeg falder. Jeg falder ned! Hele vejen ned, bryder igennem vandet og hamrer mit knæ direkte ned i en sten!!! Hele verdenen står stille et øjeblik. Mit knæ dunker, og det gør ondt. Jeg er sikker på, at jeg fældede en tåre i det øjeblik. Claus får hevet mig op. Vi er der næsten. Vi suser ud ad røret og bliver mødt af de amerikanske fodboldspillere lige inden målstregen. De kan godt se, at jeg er et lidt for nemt offer for dem. Claus tager en ekstra brydetur for os begge, og i stedet for en tackling får jeg et stort kram af den store amerikanske fodboldspiller.

Nordic Race Warrior

Vi kommer i mål, og jeg får mit Race Bling. Den her skade (altså fuglen, ikke er knæet) er lykkelig og træt! Jeg krammer min medalje, og føler mig en smule forelsket, da jeg ser på den. Det har været en hård omgang for sådan en “new-racer” som mig.

Jeg bliver sendt direkte over i samarit-teltet med mit knæ. Den enormt omsorgsfulde og sympatiske samarit fortæller mig sødt og jokende, at mit knæ er på størrelse med sådan en fodbold, som der bliver spillet med til VM i kvindefodbold. Jeg får is og et tæppe på, og bliver placeret på en stol i solen med en kop kaffe ved siden af en fyr, der har forstuvet sin ankel. Han giver mig en knockle og et blink med øjet. Jeg får grineflip. Det her har været mit livs oplevelse, og det er en kæmpe sejr! Jeg har ondt i knæet, men dét her er fucking fedt! Jeg omfavner smerten! Det går op for mig, at jeg har gennemført og at jeg nu er en ægte Nordic-Warrior!

Nordic Race Warrior

Nordic Races the Warrior er sublimt og gennemført race. Et race Danmark godt kan være stolt af, og som med rette har gjort sig fortjent til at være kvalifikationsløb til verdensmesterskabet.

Tak til Nordic Race for en, intet mindre, end FANTASTISK weekend!

Vi ses i Århus! 🙂

// Carina

Forhindringerne
Løbsafvikling
Publikumsvenlighed
Sværhedsgrad
4.1

About The Author