Review: Urban Evolutionrace 2015

Review: Urban Evolutionrace 2015

Navn: Urban Evolutionrace
Distance: 9 runder af 1,15 km. Samlet 10,5 km
Antal opgaver: 12
Underlag: Asfalt og brosten
Højdemeter: Fucking mange
Hjemmeside: www.evolutionrace.dk

Skyerne er trukket sammen over den gamle Carlsberg By, og vinden tager til. De første racers er dukket op – spændte og klar til at blive forvandlet til Urban Predators. The usual suspects er dukket op: Ali’s Angels, Fundracers, Team Budz, Skullhunters og flere af de hårdeste racers i Danmark. Folk får checket ind og gør sig klar. Jeg laver lidt yoga-øvelser og strækker lidt ud. Den gamle krop brokker sig. Men i dag skal den have tæsk. Kroppen knager og leddene knækker. Måske skulle jeg have trænet noget mere op til det her løb? Måske jeg bare skulle begynde at træne. Jeg har ikke fået trænet i de sidste tre uger og føler mig ikke i raceform. Mine tanker bliver afbrudt af manden med megafonen. Vi skal samles ude foran hallen. Jeg trækker min hætte op og bevæger min ynkelige krop ud i støvregnen.

Jeg når dårligt ud til de andre racers, da de sætter i let løb. Vi bliver vist rundt på den 1,15 km lange løberute, som vi skal igennem 9 x 1,15 km, det kan jeg da godt klare. Det kan alle da. Vi løber rundt imellem de smukke gamle bygninger. Vi passerer de store elefantstatuer og forsætter op ad bakke mod Søndermarken. Ruten drejer af og ind mod Carlsberg Byen igen. Racerne omkring mig hyggesnakker og joker. Vi kommer til to ramper, vi skal passere på tværs. Først op over rækværket, ned fra muren på tilkørelsesrampe og op over muren igen. Av! Kroppen er ved at vågne af det her parkour. Vi lunter tilbage og får den sidste instruks.

Urban Evolutionrace 2015

Evolution Race er lavet for at teste om vi stadig befinder os øverst i fødekæden. Om vi kan dét vi er udviklet til. Nemlig at bevæge os oprejst over lange distancer, bære på ting, gode evner til at klatre / bevæge os i træer, at gennemføre komplekse bevægelser – kast, løft, svømme, etc. Derfor afgiver vi, før start, i kor Predator-eden. Jeg kan gennemføre. Jeg vil gennemføre.  I am a Predator!!!!!! Tid til at finde ud af om jeg befinder mig øverst i fødekæden, som en ægte Predator.

Urban Evolutionrace 2015

Eliteheatet med de hurtigste racers bliver sendt afsted. Musikken spiller højt inden i hallen og jeg prøver at finde læ for den kolde vind, da der lige pludselig bliver råbt: “36 og 37! Gør jer klar!” Jeg går op til startlinien og ser at jeg skal starte sammen med Thomas Glæsner Henriksen. Fuck! Han er en hurtigløber og vejer nok 20 kg mindre end mig. Jeg får da baghjul allerde fra start! Tællingen kommer. 3-2-1 go! Jeg skubber til Thomas og sprinter afsted. Unfair? Måske. Men i krig og kærlighed gælder alle kneb, og det her er ren kærlighed. Jeg må nyde mit forspring, mens jeg kan, for om lidt løber Thomas fra mig. Storgrinene løber jeg ned til pull up- stativet og begynder på mine 5 pull ups og 5 toe-to-bar. Vi lander samtidig og sprinter på tværs af forskellige skateboard-ramper. Jeg er stadig i front. Nyd det Claus!

Urban Evolutionrace 2015

Jeg når næsten op til porten, da det går op for mig at jeg alledere har glemt hvad næste opgave er. Jeg spørger højt hvad vi skal og en venlig tilskuer svarer at vi skal til PLYO. Kort fortalt er det en øvelse, hvor vi 20 gange skal hoppe over 2 gigantiske bjælker.  Jeg er kommet til 15, da Thomas er færdig og løber videre. Øv! Jeg viste jo godt at det ville ske, men det var sjovt at føre, så længe det varede. Jeg gør mig færdig og løber videre til mere løb, bare på trapper og med to 16 kgs kettlebells i hænderne. Nu siger jeg løb, men det var nok mere frisk gang. Eller.. faktisk var det mere en pustene, stønnene og presset Claus, der i slowmotion bevægende sig op ad trapperne til femte sal. Mens jeg gik der og fik en snak med den snegl, der overhalede mig, tænkte jeg hvorfor jeg ikke bare tog den fine elevator lige ved siden af mig. Jeg trykker på knappen og den begynder at køre, da dommeren råber: “I må ikke tage elevatoren!!!” Pis! Ingen grund til at tage de 15 minutters tidsstraf allerede nu.

Urban Evolutionrace 2015

En løberunde mere, så er man klar til Traverisering. Traverisering betyder “at kramme stor næsten glat stenvæg, mens man prøver at bevæge sig sidelæns, uden at falde ned på fortorvet og slå sig rigtig meget, for det gør avs”. Frit oversat. Jeg kravler let op på stigen og får fat i kanten af stenvæggen. Finder noget, der med god vilje, kunne minde om et fodfæste. Flytter en fod. Flytter en hånd. Det kører det her. Flytter en fod. Flytter en hånd. Ha ha! Det er nemmere end jeg troede. Jeg kigger tilbage. Pis! Jeg har kun bevæget mig en meter og jeg skal bevæge mig noget, der minder om 400 meter!! Jeg forsætter. Kommer til et vindue. Prøver at sætte fødderne i spænd, lige pludselig hænger jeg kun i armene. Kommer op igen. Prøver at få fodfæste på en overflade, der minder om bebumset teenagers pande. Glider igen. Jeg kan mærke at mine fingre glider. Jeg prøver at hive mig op, men i det samme smutter mit greb eller mangle på samme. Jeg står på jorden og kigger op på væggen. Næste gang! Næste gang får jeg dig!

Urban Evolutionrace 2015

Mens jeg løber min runde begynder mine ben at brokke sig. Før start havde jeg aftalt med mig selv, at jeg ville løbe mellem forhindringer. Nu ser jeg forhindringer overalt! Bakken kunne jo godt tælle med, som en naturlig forhindring. Så der må jeg godt gå. I hvertfald noget af vejen.

Tilbage i hallen skal jeg kramme med en træstamme og lægge den op på en rampe 8 gange. No problems. Ny løberunde. Mere brok fra kroppen. Ned til tireflip. Flip et dæk, hop i det og ud igen. 10 ture. Desværre er de løbet tør for cykeldæk, så jeg må hygge mig med et lastbildæk, mens jeg tænker på Drengene fra Angora’s sang “Har jeg bildæk?” Svaret er nej, jeg har lastbildæk og jeg flipper det 10 gange. Ny løbetur og mere brok fra kroppen.

Urban Evolutionrace 2015

Næste udfordring er Sloch pipen. Denne fantastiske udfordring består af et 3 meter langt rør, der er halvt fyldt med vand og et styks træt racer, der skal prøve at bære røret vandret over 5 meter og retur. Simpelt ikke? NEJ!!!!!!! Man går som om man er fuld og prøver man at løbe, svarer røret igen med en kæmpe tidsvandsbølge, der ville kunne slå en supertanker ud af kurs. Hvilket den i dette tilfælde også gjorde. Ny løbetur og denne gang havde de gjort bakken længere, så kroppen havde mere at pive over.

Urban Evolutionrace 2015

“To gange op og røre over den blå markering”. Dommeren ved tovene fortæller os hvad vi skal, mens jeg desperat prøver at få kontrollen over min puls igen. Jeg kigger op ad tovet. Der er langt op til den markering. Meget langt! Jeg trækker vejret dybt. Hopper op og tager fat i tovet. Det giver efter og jeg står på jorden igen. Hmm.. Her er det ikke fordel at være tung i røven. Jeg prøver at få min J-lås på plads, men glider ud af den. Så må de ynkelige armene vise hvad de kan bruges til. Jeg får flyttet hænderne og prøver J-låsen igen. Bedre, men ikke godt. Kigger op. Der er stadig langt op til markringen. Igen og igen prøver jeg. Lidt efter lidt får jeg kæmpet mig opad. Så er den der. Lige foran min næse. Den blå markering. Nu skal jeg bare ned igen. Og op igen. Puha.

Urban Evolutionrace 2015

Løb igen. Kroppen er træt nu. Jeg kommer til væggene. Hopper op. Springer ned. Op igen og springer ned. AV! Smerten jager op igennem min fod og gennem benet. Jeg er landet oven på en stor sten med min venstre fodbal. Jeg humper videre og forsøger at løbe, men smerten er for stor. Det gode er at jeg ikke kan høre piveriet fra resten af kroppen nu. Jeg halter videre og kommer op i et halvthjertet forsøg på at løbe. Er jeg skadet eller har jeg bare slået mig? Det virker ikke til at noget er brækket. Men hvordan skulle jeg også kunne vide det? Jeg har aldrig brækket en knogle. Jeg kommer op i et halvt løb og får humpet mig tilbage til pladsen.

Urban Evolutionrace 2015

Præsionskast med “håndgranater”. Jeg prøver at få styr på min vejrtrækning og lukke smerten ude. Tænker tilbage til min soldatertid. Hvordan var det nu det var? Sigt udover venstre håndryg og kast roligt med med højre. Granaten flyver i en smuk bue og lander ved siden af målet! Næste flyver for langt. Få nu styr på dig selv! Luk smerten ude. Næste granat går for langt. Træk vejret dybt! Kaster igen. Den lander i målet!!! YEAH! Vender mig og tager et skridt. AV! Smerten er tilbage. Jeg lunter ud på endnu en omgang. Nu er kramperne også kommet. Fedt. Nu kan det snart ikke blive værre.

Urban Evolutionrace 2015

Tilbage på pladsen skal jeg igennem Rail Agility. Et firkantet spindelvæv af gule stålrør, hvor jeg skal henholdvis under og over. Ned på maven. Op og rulle over røret. Ned igen. Op og rulle. Pyha. Verden kører rundt nu. Ned. Endnu højere op og rulle over. Jeg er ved at gå ind i et træ, da jeg går videre. Igen er det her OCR-noget en nem og hurtig brandret.

Urban Evolutionrace 2015

Løbeturen forgår nu i et meget lavere tempo, men jeg kommer da frem ad og tilbage til balancebommen. Over 2 træstamme. Løbe tilbage og en tur til. Ny løberunde. Ind i hallen og atlasløft. Gensynsglæden var stor, da jeg ser det er den samme sten, som havde fået højdeskræk ved Polar edtioen. Denne gang skal den ikke have lov til at vinde. Nu er stenen på min hjemmebane. Jeg sætter mig i en dyb squat. Tager fat under stenen og rejser mig med den. Så lang så godt. Nu skal den bare op i hovedhøjde og lægges på rampen foran mig. Jeg ruller den op ad maven og op på skulderen. Lægger den på rampen. Ned igen! Forpustet og lettere rundtosset rejser jeg mig. Dommeren siger noget til mig. Hvad? Jeg skal ud og stå på det grå hus. Jeg sprinter ud over pladsen. Er ved at løbe ind i et par tilskuere. Hen til det grå hus. Nu skal det her bare overstås. Op ad væggen. Op på taget. Jeg vender mig og brøler ud over pladsen: JEG ER EN PREDATOR!!!!!
Hurtigt ned igen. Sprinter på tværs af pladsen og ind over målstregen. Hen til dommerbordet, hvor jeg falder om. Ligger bare på ryggen og kigger op i loftet. Jeg burde træne noget mere. Eller rettere.. jeg burde træne. Jeg begynder i morgen. Måske…. 😉

Urban Evolutionrace 2015

/Claus The Predator

En stor tak til Evolution Race, tilskuerne, de frivillige, ocrDK-teamet og alle de andre racers, der heppede på mig undervejs.

About The Author

Passioneret OCR løber! - Elsker blandingen af løb og de fysiske forhindringer, der er med til at pifte løbeturen lidt op. Jeg er en af hovederne bag OCR Danmark.