Review: Toughest Malmø

Vurdering
Banen
Dommere
Forhindringer
Tilskuervenlig
4.5 Genialt!
Readers Rating 4.5 3 votes

Review Toughest Malmø

Da vi kører over broen, er det mindre end 24 timer siden at vi tog beslutningen om at drage til Malmø. OCR Danmark skal indtage Skåne og denne gang skal vi alle fire løbe Toughest sammen – hvilket vi meget sjældent får fornøjelsen af. 8 km med 40 forhindringer, lyder som en dejlig strandtur i det svenske.

Pre race

Toughest

Vi ankommer tids nok til at se eliteløberne bliver sendt afsted. Det er et stærkt felt, blandt andet med verdensmesterne Jonahan Albon og Siri Englund. Også vinderen af “Toughest Mini Tour 2014” Krister Sellman og danske Anders Poul er med. Løbet bliver transmitteret live på svensk TV12. Måske de danske tv kanaler kunne lære noget her 😉
OCRacing er stort i Sverige og det mærkes. Hele pladsen koger. Folk rocker til DJ’ens tunge beats, imens de følger løberne på den kæmpe storskærm som samler hele pladsen. Toughest har inviteret til OCR-fest i dag og de leverer varen til fulde! Selv jeg, som normalt aldrig danser, står og vrikker i takt til musikken. Jeg kan ikke lade vær.

Toughest

Med 6000 racers og op imod 20.000 tilskuer skal Toughest have styr på hele planlægning og indtil videre har de levet op til vores forventninger. Lets race.

Racetime!

Vi får klædt om og går til start. Luften er tyk af nervøsitet og mine race-buddies ser spændte ud. Vi har alle hver vores udfordringer i dag. The “Obstacle-Ninja” Brian løber første gang i denne sæson efter en skade i knæet. Bo “The Beast”, har allerede været i ilden et par gange i år, men dette er hans første Toughest løb. Den største udfordring ligger dog hos Carina, som skal have sin debut, som OCRacer. Dette er ikke et begynderløb og banens udformning og indtryk er mange for en debutant. Man kan hurtigt blive super stresset. Derfor har vi på forhånd aftalt at vi løber samlet hele vejen og hjælper hinanden. Ingen vil blive efterladt på den svenske slagmark.

Toughest speaker går rundt blandt racerne og spørger hvor vi kommer fra, da han pludselig stikker mikrofonen op i hovedet på mig. Jeg er ikke helt tryg ved at få stukket aflange ting op i hovedet af fremmende mænd. Så på mit bedste skoleengelsk får jeg halvt fremstammet, halvt råbt: OCR DENMARK! Countdownen er allerede i gang 3-2-1-GO!
Vi lader de andre racers i heatet løbe forrest, imens vi stille og roligt jogger fremad skulder ved skulder. Publikum bærer os frem. OCR Danmark løber for første gang samlet. Jeg smiler og nyder øjeblikket. Vi er i gang!

Første forhindring er en A-buk, hvor vi skal kravle op ad et løst cargonet. Ninja Brian er selvfølgelig først ovre og Bo The Beast lige efter ham. Carina og jeg er halvvejs oppe, da jeg hører min egen højdeskræk blive råbt ud af Carinas mund. Jeg genkender panikken i hendes stemme. Jeg ved at alt i hende lige nu er i alarmberedskab. Jeg må glemme min egen højdeskræk, min teammate har brug for mig. Jeg prøver at tale så roligt som jeg kan til hende, mens alt i mig skriger. Bare et skridt af gangen. Vi er snart nede igen. Hun lægger sig i nettet. Jeg ved at hendes krop nægter at samarbejde og hendes hjerne kan ikke tænke klart, fordi det er sådan jeg selv har det. Brian har heldigvis set det og er kommet op til os igen. Han står på den anden siden af toppen. Han viser hende hvor hun kan tage fat, mens jeg får sat mig overskræves af toppen, så jeg bedre kan støtte og hjælpe. Vi får guidet hende over og ned på jorden igen. High fives hele vejen rundt og tilskuerne klapper. Carina har lige vundet den vigtigste kamp, som en OCRacer kan vinde. Hun har overvundet sin egen frygt. Det var selvfølgelig en team-indstats, men den indre kamp kan man kun vinde selv, tænker jeg, mens jeg kigger på den 4 meter A-buk. Glemte jeg selv at jeg har højdeskræk?

Toughest

Videre til den svenske udgave af “Så går vi rundt om en enebærbusk” og i Sverige gør man det åbenbart med en sandsæk. De svenske sandsække må have fået steroider i forhold de danske, for de er væsenlig større! Det kan også være noget de kommer i vandet herovre og de kommer helt sikkert også noget i sandet, for de her er tunge. Virkelig tunge! Af med sandsækken og videre til lidt slangetæmmerri aka ropeclimp. Op og slå til klokken. Har jeg helt glemt min højdeskræk? Videre ned på stranden og tid til at få dagens første dukkert i Øresund. Jeg kan bekræfte at vandet på denne side er mindst lige så koldt, som på den danske side. Især da vi skal under næste forhindring, hvor jeg får det meste af kroppen godt ned i slushicen. Jeg er kun tør på ryggen og nu er vinden rigtig kold. Jeg giver den nærmeste pingvin et high five og vi forsætter ned af stranden. Ned på maven og kravle under net. På den anden side af forhindringen, går det op for mig at jeg nu ved hvordan en frossen dougnut har det. Du ved, en af dem der med pudersukker på. Jeg er våd, kold og smurt ind i sand. Jeg har en fest og det ser ud til, at det har de andre også.

Toughest

Efter en lille løbtur får vi fornøjelsen af Bulgarian Bags, der skal med igennem den næste forhindring, som er over og under et række metalstativer. En Bulgarian Bag, der er halvmåneformet, lavet i læder og vejer det samme, som en mindre malkeko. Jeg gætter på at de stammer fra det gamle Bulgarien, hvor de sikkert blev brugt som en form for totur-instrument eller som virkelig tunge håndtasker for adelens fine fruer. Tomat tomat. De er pissetunge og besværlige at håndtere, men de kom da med igennem.

Vandgang

Toughest

Svenskerne må have misforstået det der med hyggelige strandture, for på det næste løbestykke, var der nogle som havde tabet en masse store kampesten, så vi måtte springe fra sten til sten for at komme frem til næste forhindring – som de havde placeret ude i vandet. Jeg har hørt om de svenske badestuer, men jeg må have misforstået et eller andet. For det her var på ingen måder varmt. Ud på en platform ude i vandet, opad et (vådt) tov til et niveau, som lå mindst 3 km højere oppe, for at møde en trampolin. HVAD??? De er sgu ikke rigtig kloge de svenskere! For svenskerne er det åbenbart ikke nok bare at springe ud derfra, vi skal også hoppe på trampoliner ud i ingenting?? Nåh! Vi får sendt Ninja-Brian afsted, så han er klar til at tage imod os andre. Jeg ser at han er på plads, går tilbage til Carina og klapper hende på skulderen. Råber at hun skal afsted NU! Hun sætter af, hopper op på trampolinen og glider ydefuldt ned i vandet, hvor Brian ligger klar. Da hun stikker op igen, er hun et stort smil. Hvad fanden skete der med hendes højdeskræk? Inden jeg får svaret mig selv, tænker jeg FUCK! Nu er det min tur. Tre skridt baglæns, kort tilløb og hop! Se jeg kan flyve!!! Fuck! Tyngdekraften virker også herovre! Argh! Jeg falder! Arg! Det kolde vand kommer nærmere og nær…. PLASK!!!!!

Toughest

Det iskolde vand omslutter hele min krop, da jeg mærker den bløde bund og i et halvt sekund står jeg stille på bunden, inden jeg sætter af. Da jeg bryder overfladen igen, kan jeg høre at Brian guider Carina. Jeg vender mig for at lige præcis at se Bo The Beast lande i det kolde vand. Da han kommer op igen for jeg spurgt om han er okay. Som om jeg har overskud til at hjælpe nogle som helst lige nu. Men at fake overskud er vel også en slags overskud. Jeg prøver at svømme, men min krop er så kold at det kun bliver et par ynkelige forsøg på svømmetag og en masse kramper. På en eller anden måde får jeg dog bevæget mig hen til de kæmpe store våde sten, som vi nu skal opad.

Oppe igen og videre til næste forhindring, som er……. “Bund en rødbedejuice i let løb”. Jeg må sige at Toughest virkelig opfinder mange nye og anderledes forhindringer, selvom jeg hellere ville have et Jägermaister- shot lige nu, så jeg kan få varmen. Men det kan jeg vel på næste forhindring, som er ….VANDPASSAGE!!! Hvad fanden!? Igen!? Nåh, der er kun en vej og det er fremad. I Sverige har de åbenbart ikke kun kildevand, de har også massere af krampevand, for jeg fik da fornøjelsen af at mærke alle mine muskler i hele kroppen få sig en lille spasme i det iskolde vand. Og ja der er stadig den del af den mandelige anatomi, som kravler op i underlivet, når de kommer i isvand. De sad nu oppe i halsen på mig.
Men så var det jo godt at vi skulle lave burpees bagefter. NOT! Det er aldrig godt at lave burpees. Så hellere det kolde krampevand.

Toughest

Efter en kort løbetur over en væg, skulle vi fandme i vandet igen! Denne gang skulle vi passere vandet over en række af bildækslanger, som var sat sammen, som et net på tværs af en lille kanal. Den forhindring havde jeg aldrig prøvet før, så det var godt at man kunne studere de forskellige teknikker, mens man stod i køen, sammen med de andre pingviner. Det virker til at den foretrukne teknik er kombination af at kaste/trække sig frem, på samme måde som en middelstor søelefant humber hen over stranden. Jeg prøvede denne teknik, men gik hurtigt over til at trække mig frem på maven. Det gik også fint indtil det går op for mig at denne mindre elegante teknik, åbenbart også fungerer som en fin form for stripnummer og jeg ligger med røven bar midt i et hav af mennesker, der møver sig frem i en form for humpebevægelser. Jeg forsøger at få mine tights op på plads igen, men da hende foran mig falder i vandet, mister jeg også balancen og må tage endnu en svømmetur i krampevand. Denne gang med mine tights nede omkring knæene. Dette kan ikke anbefales, da det på ingen måde gør svømningen lettere.
Men det giver bifald fra tilskuerne…

Strandtur

Toughest

Efter en masse løb over vægge, halmballer, meget gamle træstammer og to gange passage af netbro (her huskede Carina sin højdeskræk igen), kommer vi tilbage til den svenske version af hyggelig strandtur. En tur ud på den smukke badebro, hvor der ventede et nettag, som det var meningen at vi skulle springe op og tage fat i, for at gå armgang til den anden side. Springet og det med at få fat gik efter planen. Men lige pludselig var der meget langt til det nettag og jeg stod igen på bunden af Øresund. PIS! Mit greb var kikset. Men jeg var da også lige blevet tør og havde fået varmen. Så gang kold havvand og en gåtur ind til land, var da lige det jeg havde mest lyst til. NOT!

Med fast grund under fødderne igen, går det op for os at nogle har glemt en kæmpe gravko midt på ruten. Men som den erfarne OCRacer jeg er, vælger jeg selvfølgelig at kravle under gravkoen. Det var dumt! Nu er jeg tilbage til dougnut looket. Jeg har nu også sand i øjne og mund, hvilket ikke ligefrem hjælper, når man skal til at løbe mellem sandbunkere. Inden jeg når at få spyddet al sandet ud hører jeg fra tilskuerne: “Heja Heja Danmark!” De søde svenske tilskuere har set det store Dannebrog, som jeg har på mit venstre ben. Måske er de der svenskere ikke så tosset igen?

Toughest

De søde mennesker hos Toughest har været så betænksomme i deres ruteplanlægning, at have taget højde for sandet. Så det skal vi da lige have skyllet af med endnu mere havvand. Vi skal ud til en stor rig (platform med gymnastikringe), som ligger 50 meter ude eller lige der hvor vandet går til brystet. Op i den kolde vind igen, for at svinge os igennem gymnastikringene til den anden side. Jeg hopper op og får fat i et par ringe. Svinger mig bagud for at få momentum fremad. Slipper den bageste ring og svinger ubesværet frem og får fat i den næste. Det her spiller bare! Me Tarzan! You Jane? Eller er det Cheetah?

Toughest

Mere løb giver varmen op til Platinum Rig. En dejlig sammensætning af forskellige former for armgang eller forsøg derpå. Først de høje ringe, så barene, så de lave ringe og til sidst verdens glatteste reb, som er helt umulige for mennesker med en noglelunde normal kropvægt at holde sig oppe i. PIS! Dommeren er der med det samme. Strafrunde! Fair call. Jeg er så sur på mig selv at jeg må tage to bildæk med på min strafrunde for at køle bare lidt af inden vi ned og kravle igen.

Opløbet

7 km overstået. Kun 1 km tilbage. Men det er også den kilometer med de hårdeste forhindringer. Først et par klatrevægge, der passeres i længderetningen, inklusiv et stålrør imellem de to vægge. Så den 4 meter høje halmpyraminden. Ja, Carina kom i tanke om sin højdeskræk igen, men tog det som en fucking champ. Måske kan man vende sig til de der højder?

Toughest

Videre til en forhindring, som mest af alt minder mig om de skyttegrave vi gravede da jeg var soldat. Op ad en mudderbakke og ned i en mudderpøl. Op igen. Ned igen. Op igen. Ned igen og så kom røret! Der er bare lige det at røret ligger i højde med mit bryst, så jeg må forsøge at hoppe ind i røret, hvilket resulter i at jeg banker baghovedet op i kanten og ryger ud igen. Endnu et forsøg og det lykkes. Jeg ligger nu halvt inde i røret. Mine ben stikker ud og jeg prøver desperat at sparke mig selv længere ind i røret. Men det viser sig at luftmodstanden i Sverige ikke er tyk nok til at yde tilstrækkelig luftmodstand til at dette kan lykkes. Så jeg må møve mig frem på maven igen. Nogle gange er det godt at have lidt mave på 😉

Toughest

Videre over en bunker, over et par træstammer for at komme ind på opløbstrækningen. Nu kan vi høre musikken og mærke stemningen fra festpladsen. Vi skal bare liiiiigee igennem de sidste forhindringer. Først “flyning monky”. Brian forsøger sig med at flyve de 180 cm imellem barene, med det resultater at han lander på jorden på ryggen. Han er okay. Vi andre dødelige tager højre side af forhindringen, hvor vi skal gå armgang i en stige, som først går op og derefter ned igen. Vi samles igen inden vi angriber næste forhindring. 4 forskellige former for armgang i barere, der er ophængt i kæder. Hvor får de ideerne til de her forhindringer? I den lokale swingerklub?

Toughest

Vi samles igen. Klar til “Dragons Back” der er 4 ramper, hvor man skal springe fra rampe til rampe. Da jeg tager tilløb, sætter af på væggen og lige pludselig hænger jeg i armene. Fuck! Min skulderskade fortæller mig at den ikke er tilfreds med det her. Jeg får kantet mine tunge 86 kg op på toppen af rampen. Jeg kigger ned. Stor fejl! Min højdeskræk er tilbage. Jeg kigger nervøst over på den næste rampe. Der er fyldt med racers overalt. Så er der frit. Jeg trækker vejret dybt og tænker på Toughests motto: Beat your obstacle!! BEAT YOUR FUCKING OBSTACLE!!!!! Mine ben er bløde, som gummi. 3-2-1-SPRING!!!!!
Jeg har sat for kraftigt af. Jeg er ved banke brystkassen ind i metalrøret, som jeg skal gribe fast i. Mine hænder har ikke fat. Jeg glider. Mine fødder er på vej ned ad rampen. Mit ansigt kommer voldsomt hurtigt tættere på metalrøret, da mine hænder får greb. Jeg får stoppet mit fald. Min krop har reageret hurtigere end jeg kunne følge med. Det er som om den viste hvad den skulle gøre. Op på toppen igen. Jeg føler mig høj. Jeg smiler. Jeg hører musikken. Jeg er i live! Klar til næste rampe! Den her drage skal jeg nok besejere.

Nede på den anden side af dragen, finder jeg Brian. Han er selvfølgelig allerede igennem. Jeg vender mig om og ser at Bo er på vej over dragen. Tidligere på dagen stod Bo oppe på netop denne forhindring og kæmpede med sin egen højdeskræk. Han havde stået og forsøgt at besejere dragen flere gange uden at det lykkes. Men nu! Her! Kæmpede han med alt hvad han havde og det han har mest af. Råstyrke! Han var allerede på den tredje ud af fire. Han tog kvælertag på den fucking drage og Bo the Beast vinder! Vi er høje af begjesting på hans vejne. Vi brøler i kor!

Toughest

Sidste forhindring er den 4 meter høje og meget glatte rampe. Der står en kødrand af racers, der venter på at det bliver deres tur. Mange forsøger sig og kikser. Jeg kigger på vores Obstacle-Ninja Brian. Du skal op først. Han løber. Kikser. Forsøger igen. Han får lige fat, men kikser igen. Ny forsøg. Han får fat. Han bliver hængede. Han trækker sig op. Han er oppe!!! YEAH!!! Nu kommer det svære. Han skal gribe mig i en arm. Han signaler at han er klar. Jeg løber. Rampen bliver mere og mere stejl. Brian strækker armen ud. Jeg glider. Vores hænder rammer hinanden. Vi griber begge fat. Vi har kun fat i de yderste fingerled. Men vi har fat. Brian holder mine 86 kg i kun fire fingere. Jeg hiver mig op og får fat med den anden hånd. Jeg er ikke oppe endnu. Her er det ikke en fordel at være lidt tung i røven. Jeg får benet op. Så op og ligge på maven. Jeg kommer på benene. Kigger ud over festpladsen. Udsigten heroppe er fantastisk. Det går op for mig at vi gjorde det! Vi kom igennem, som et team. Vi har alle haft vores egne udfordringer undervejs. Men vi har bevist at vi kan gøre alt hvad vi sætter os for, for vi er stærkere, som team!

Vi er Toughest! Vi er OCR Danmark!

Toughest

Post race

Jeg vil gerne takke Toughest team for et super fedt race. Det har været en fornøjelse at opleve hvordan alting bare kører på skinner. Der har været livreddere, frivillige og dommere på hele ruten. Det kræver meget at holde styr på 6000 racers og op imod 20.000 tilskuere og den opgave har Toughest løst på bedste vis. Det var super fedt at kunne følge løbet på storskærme og hvis der er nogle, der har optaget livedækning, så må I gerne sende det til OCR Danmark.

Jeg vil også gerne takke mine teammates. I har været en fornøjelse at løbe sammen med. Vi har alle haft hver vores udfordringer under racet, men I var fucking gode hele vejen! Stort tillykke til Carina, som gennemført sit første OCRace i flot stil.

About The Author

Passioneret OCR løber! - Elsker blandingen af løb og de fysiske forhindringer, der er med til at pifte løbeturen lidt op. Jeg er en af hovederne bag OCR Danmark.

2 kommentarer on "Review: Toughest Malmø"

    • Hej Tobias 🙂
      Mange tak for dine fine ord. Jeg prøver også at gøre mine tekster underholdende, som muligt 🙂

      Håber vi snart ser dig ude til nogle løb igen 🙂

Comments are closed.