Review: Reebok All Terrain Thunder 2.0

Review: Reebok All Terrain Thunder 2.0

Producent: Reebok
Navn: All Terrain Thunder 2.0
Type: Hydrid
Farve: Neon
Stabilitet: Neutral
Vægt: 311 gram
Drop fra hæl til tå: 12,5 mm
Egenskaber: Terrain Skin Technology. Speed lace system. Antimicrobial linings. Decoupled heel. H2O Drain
Pris: DKKR 1000,-
Link: http://www.reebok.dk/all-terrain-thunder-2.0/M45647.html

Reebok har været så venlige at give OCR Danmark et par af deres nye “All Terrain Thunder 2.0” til gennemtestning i forbindelse med OCRaces.

All Terrain Thunder 2.0 er en løbesko lavet specifikt til alle de sjove ting, som man kan komme ud for under OCRacing og den er lavet i samarbejde med Spartan Race. All Terrain Thunder er fyldt med teknologi der hjælper raceren igennem løbet.
Skoen kombinerer det bedste fra de hardcore trail-sko i form af støddæmpning med støtten fra de mere traditionelle asfaltsko. Dette er skoens styrke, men som et tveægget sværd er det også skoen begrænsning, når man kommer ud i de ekstreme ender af skalaen, såsom super tekniske trailspor eller lange stræk på asfalt. Dog vil jeg kalde Thunder 2.0 for en vellykket hybrid-sko, der giver OCRaceren de bedste egenskaber til de alsidige udfordringer.

Rebook All Terrain Thunder 2.0

Da jeg første gang fik Thunder 2.0 i hånden og mine øjne havde vendet sig til de stærke neon farver, var det første jeg bemærkede ydersålen med det grove mønster, dog uden at sålen er så grovmønsteret, som et traktordæk.
Som OCRacer ønsker jeg selvfølgelig at kunne stå fast både på vej op ad en mudret bakke og på vej ned af fedtet skrænt. Det er hér Thunder 2.0 i aller højeste grad imponerer mig. Den grove ydersål æder sig ned i underlaget, som en amerikaner i ædekonkurrence, og den tigger om mere for hvert skridt.  Den sikrer at man står fast på selv det mest mudrede underlag, samtidige med at man får den ekstra støtte til de lidt hårdere underlag.

Rebook All Terrain Thunder 2.0

Jeg prøvede at hoppe ned i dyb mudder og fra da jeg tog skoen op og til den var tømt for vand, gik der mindre end 5 sekunder! Mudderet nærmeste sprang af skoens overdel pga. overfladebehandlingen, som Reebok kalder for “Terrain Skin Technology”. Denne overdel sammen med “H2O drain” tillader at vand let kan komme ud af skoen, uden at der kommer mudder og småsten ind. Dette er især en fordel i svømmeforhindringerne, hvor Thunder ikke bliver så tung at den nærmeste trække en ned. Kombineret med en løbesok i uld, så indbyder Thunderen til at man løber igennem alle de vandpytter og mudderhuller man kan finde.

Rebook All Terrain Thunder 2.0

Jeg har i dette review valgt også at teste Thunder 2.0 på et meget teknisk trailspor, med mange huller, mange sving på skævt underlag og mange sten. Det er her at Thunder 2.0, efter min mening, finder en af sine få begrænsinger. Da mellemsålen er så høj, som den er, var jeg ved at vrække om på ankelerne, når det blev meget teknisk. Dette er et lille minus, men det trækker dog ikke væsenligt ned i mit helheds indtryk. Jeg blev dog meget glad for den forstærket Toebox, da jeg fik sparket til træstump.

Den høje mellemsål er væsenlig højere end de hardcore minimalistiske trailsko. Denne højere mellemsål gør Thunder 2.0 super alsidig og tillader OCRaceren at man også kan løbe både på et mere fast underlag, selvom man (som jeg) ikke har 100% styr på fladfods/naturel/pose-running teknik og derfor stadig lander lidt på hælen. Dog er den ikke velegnet til lange stræk på ren asfalt, da den grove ydersål gør at man vil vride lidt rundt i landningen og afsættet.

Rebook All Terrain Thunder 2.0

Overdelen er supersmidig og sammen med speed lace systemet, kommer skoen til at sidde fast omkring foden uden at klemme. Pløsen er ret tynd, men todelt, som en lille lomme, så man kan komme snørerbåndet deri og derved slippe for at man får pisket sig selv med det. Men mindre man er til den slags. Pløsen i sig selv sidder ikke fast i siderne, men er dækket af en form for gummi-net, der skæmmer af for mudder. På trods af Thunder 2.0 kan virke “forsejlet” er der en fin åbenbarhed i skoen og H2O drain systemet virker faktastisk.

På baggrund af de foretaget testninger af Thunder 2.0 på forskellige underlag og terræn er konklusionen som følger:  For den erfarne og minimaliske trail-løber er Thunder 2.0 nok ikke den foretrukne sko grundet den høje mellemsål. Er der man derimod vandt til en traditionel løbesko vil Thunder 2.0 være en positiv åbenbaring, hvor man kan få det bedste greb, uden man behøver at gå på kompromis med støtte og støddæmpningen.

Vi er hos OCR danmark yderst begejstret for skoen som en helhed, baseret på features og funktionalitet.
Vi kan varmt anbefale Reebok All Terrain Thunder 2.0!

 

About The Author

Passioneret OCR løber! - Elsker blandingen af løb og de fysiske forhindringer, der er med til at pifte løbeturen lidt op. Jeg er en af hovederne bag OCR Danmark.