Den danske Death-Racer – Part 3

Den danske Death-Racer – Part 3

 

Vi vender tilbage til den danske Death Racer Brian, hvor vi slap ham, imens han stadig befinder sig på “Summercamp”.

11079255_10152790053428435_580536948_n 

Turen igennem igen… 

 

Herefter… 75 gange i slyngen… Ikke bedre end forrige gang… 75 gentagelser af alle øvelser, for efterfølgende at få 100 gange i slyngen… 100 burpees, 100 flips… M.v. Det var bogstaveligt timer i helvede, men jeg trak mig ikke – dog brækkede jeg mig i stedet for … Og fortsatte…

Det var ikke nemt, og det var bestemt helvedes Summercamp som lige skulle luge lidt ekstra ud i geledderne.

Efter gennemførelsen af runde nr. 100 fik jeg, godt rundtosset, en gåde, der skulle løses ved hjælp af det medbragte brænde. Man havde 4 min. Jeg stoppede hurtigt og valgte en straf, hvilket var en længere løbetur. Jeg fik for første gang opmuntring fra løbsledelsen, og fik fortalt, at de tippede mig i top 3, men at tiden var knap og der skulle løbes stærkt, hvis jeg skulle nå at gennemføre.

Næste øvelse var en 1 km sprint: Gennem junglen, klatre op ad bjergside – op af et vandfald. Vand/mudder-kravl på maven igen, gennem skov og bakker… Over en stige, over en flod (aka Indiana Jones) med manglende- og rådne trin og tilbage til start.

Mine knæ og fødder var ved at være godt medtaget, men jeg kunne efterhånden lugte ‘finish’ og ærligt… Så håbede jeg det nok egentlig bare, for der var ikke meget mere tilbage at give af… Eller… Det er der jo altid, men gad snart ikke mere og var stadig kvalm og sløj af alle de ture i gyngen.

Jeg løb til start og blev dirigeret hen til selveste Joe de Sena (Race Director for Death Race og Spartan Race, Red.), som stod ved et stort bål. Her lå der en større træstamme, der skulle samles op og derefter laves 100 squats med millitary presse, albue til knæ, ellers talte de ikke… Jeg skal sige at 100 var mange og ganske ulideligt. Efter de 100 squats skulle jeg finde min, efterhånden, halvrådne fisk i tasken, tilberede denne og spise noget af den. Ingen hemmelighed er at den blev sortbranket før jeg åbnede den og tog en bid. Herefter var jeg ‘official’ finisher… Death Race var gennemført, jeg fik håndtryk og var den lykkelige ejer af kraniet… Stolt… Og i flot stil som nr. 3 mandlige ‘finisher’.

Det er et bevidst valg at jeg ikke er med på flere afslutningsbilleder. Jeg var voldsomt dehydreret, måtte slappe af under bruserne og komme lidt til hægterne igen med maven og kvalmen. Resten af aftenen gik med mad og drikke samt grin og løgnehistorier, men intet blev sent før der var snorken i den fælles sovesal. Morgenen bød på god, sund mexicansk brunch, hvorefter turen gik tilbage til byen eller videre på udflugt.

Det var en fed oplevelse! Vild og ekstrem, men fedt… Også selvom det nu, for mig, er en milepæl og drøm som er gennemført. Det er lidt underligt at sidde og reflektere over… Selvom alt ikke er blevet beskrevet her, men blot de øvelser og oplevelser, som lige lå først for i tankerne, har der været mange flere… Simple som avanceret… Farlige som ufarlige…

Jeg følte, at jeg var top forberedt, både psykisk og fysisk. Viljen og overskuddet var der. Fed følelse. Nu er jeg jo efterhånden en erfaren OCR-herre på det internationale plan. Jeg har oplevet mange ekstreme ting og Races. Jeg har været langt mere skadet og smadret psykisk som fysisk efter et løb…Dog har intet nogensinde kunne måle sig med oplevelsen af Death Race…

Det var unikt og det sidste af sin art nogensinde… Vigtigst er…De husker ‘The Great

Dane’. Jeg er ydmyg, men stolt

10945487_10204925484431335_237407449473267635_n

Efterspil

Jeg ved ikke rigtig om jeg skal fortsætte herfra med at fortælle, hvad der så skete og hvad vi så fik kastet efter os… Det blev fuldstændig vildt og ondt hele vejen gennem helvede og hans baggård – for så at tage turen retur igen…Det kan jo være I selv har lyst til at opleve det på egen krop?

En fælles ting/egenskab som jeg har lagt mærke til hos Death Racers er deres dejlige optisme- og tro på at hver en opgave kan løses, ligegyldig, hvor umulig den så end måtte synes. De vil fremad og ikke give op. Her siger ingen: “Det kan jeg ikke” – de bliver ved indtil de bliver stoppet af tiden eller skader, men ingen giver op; det er en Death Racer. En Death Racer er en person som kan gå over grænsen, hvilket er en ting, men også at kunne fortsætte derfra. En, der kan lukke af for smerter og småskader, en teamplayer m.m. Når alt det er sagt er der jo bare tale om et almindeligt menneske, men alligevel et menneske med specielle egenskaber – en med en særlig speciel vilje, motivation og en som ikke VIL -og ikke knækker i livet.

Jeg bliver personligt, gang på gang, imponeret over at se folk rykke sig fra A til B – imponeret over, hvor langt man kan overskride grænser og fysiske og mentale barriere – det er fascinerende og præcist derfor OCR løb og denne type træning er så fantastisk. Det bygger folk op på begge områder – og i min terminologi; gør dem til endnu bedre mennesker -under konstant udvikling.

En ting som jeg erfaringsmæssigt ved er en kæmpe belastning; er at være våd og kold… Og det var vi nok i ca. 24 timer. Det er en kæmpe psykisk belastning over så mange timer og ikke mindst ekstra tungt foruden den oppakning vi skulle rende rundt med på ryggen pakket med obligatoriske objekter og hvad man ellers kunne tænke sig at få brug for til forhindringer samt mad og vand til at overleve hele turen. Det bliver altså alligevel til en del kg…

Tak til Spartancross, trekløveret og alle jer andre, som har brugt tid på at træne med mig: Jeres støtte og motivation var med mig

Death Race synes jeg kræver sit. Det kræver en all-around atlet, men som måske er ekstra stærk styrkemæssigt. Jeg fik virkelig brug for min styrke denne gang -og det gjorde at jeg bl.a. blev langt hurtigere end de fleste og flere gang nåede at ligge nr. 1 og skiftevis trække lidt…

Hvorfor udsætte sig selv for Death Race? Hmmm, ja; noget af det har jeg allerede vendt, men alligevel er der flere og mange svar på det spørgsmål -som kan vendes over en kop ved en anden lejlighed.

Sidder med en blandet følelse i min ømme krop… Lidt uvirkeligt… Men jeg lever og har det dejligt… F*** Jeg gennemført sgu Death Race!

About The Author

Passioneret OCR løber! - Elsker blandingen af løb og de fysiske forhindringer, der er med til at pifte løbeturen lidt op. Jeg er en af hovederne bag OCR Danmark.