Danmarks første OCR seminar med Nordic Race

Danmarks første OCR (Obstacle Course Racing) seminar

Nordic Race inviterede til Danmarks første OCR (Obstacle Course Racing) seminar! Et seminar der var 100% skræddersyet til de danske OCRacers der gerne ville optimere deres kost samt træning i relation til OCR løb.

Dagens programmer bød på 4 forskellige workout med hvert sit fokus. Disse workouts blev kun afbrudt af et par fantastiske foredrag og et kort pause til at spise de medbragte madpakker.
Uden mad og drikke duer raceren jo ikke.

Train01

De ca. 60 racers blev delt op i 4 grupper og gik så til de forskellige workouts på skift. Første workout var løb med fokus på løbeteknik. Herefter var der en kettlebell workout med Lars Nielsen, som er en af landets bedste instruktører i kettlebell-træning. Dette blev efterfulgt af en våd og kold udendørs workout, hvor der blev træning med dæk, slæbtræk/skub, farmerwalk, TRX og lidt små forhindringer. Styret af den højtråbende Jeannette Arp.
Den sidste workout var en OCR-inspireret crossfit makker-workout, hvor der var armgang, boxjumps, wall-balls, rope climb, trillebør, jumpsquats med bold og reb-træk. En arbejder i 30 sekunder, mens makkeren (i bedste racer-stil) hepper indtil det er hans/hendes tur. Det så sgu hårdt ud, men alle racerne gav den fuld gas!

Train02

Første foredrag var med Nikolai fra Powerhealth.dk. Han talte om at opbygge et solidt fundament for ens træning og hvilke tiltag man skal gøre for at undgå skader.
http://www.powerhealth.dk

Dagens andet foredrag var med Anne Louise aka Diætpiloten.dk. Hun talte om hvordan man, som racer, sammensætter den optimale ernæring, dels hen over året, men også hvordan man optimerer sin kost før/under og efter sine løb.
http://diætpiloten.dk

Train03

Stor tak til Nordic Race for at tænke lidt ud af boksen og tilbyde os Racers denne form for seminar, hvor vi får viden til at blive endnu bedre til vores OCRaces.

/Claus

 

About The Author

Passioneret OCR løber! - Elsker blandingen af løb og de fysiske forhindringer, der er med til at pifte løbeturen lidt op. Jeg er en af hovederne bag OCR Danmark.