Hvad koster et forhindringsløb?

Hvad koster et forhindringsløb

Jo længere du venter, jo dyrere bliver det!

Opdateret: 07/02-2015: Prisændring hos SES extreme Chalange

Da jeg selv startede med at interessere mig for forhindringsløb i Danmark, brugte jeg forholdsvis lang tid på at undersøge og tænke. Det var alligevel et stort skridt at skulle kaste sig ud i sit første løb. Det så jo vildt ud! 🙂

Desværre brugte jeg ikke så meget tid på at gå i dybden med priserne da første udfordring var om jeg overhovedet turde. Men det kom jeg til at fortryde..

For mig var det ikke en selvfølge at det blev dyrere jo tættere vi kom på selve løbsdagen, men det gør det altså hos størstedelen af arrangørerne. Det er derfor selvsagt at jo før du bestiller din billet jo billigere bliver det!

Der er op til flere hundrede kroner at spare hvis man er rigtig tidligt ude.
Den største forskel ses hos Toughest hvor prisforskellen på den billigste og den dyreste billet er på kr. 300,-!
Allerede nu er det slut med at få den billigste billetpris hos Toughest, men man kan stadig nå ikke at betale den dyreste 🙂

Prismodeller

Toughest

Toughest kostede kr. 595,- hvis man have købt inden den 31 oktober 2014, og man har lige nu mulighed for at købe kr. 695,- hvis man gør det inden den 31 marts 2015. Og hvis man først får bestilt en måned inden løbsdagen vil det koste hele kr. 895,-!

Toughest Prismodel

Nordic Race

Til sammenligning ser Nordic Race’s prismodel til “The Sprint” ud som vist herunder.
Hos Nordic Race har man stadig mulighed for at få den billigste billet hvis man køber inden februar og ellers stiger prisen kr. 65,- frem til juni, hvorefter den stiger med yderligere kr. 50,-.

Derudover har man faktisk hos Nordic Race mulighed for at få lidt ekstra rabat hvis man vælger at købe billet til flere løb på én gang, hvilket selvfølgelig er værd at tage med når vi nu fortæller dig, at du bliver afhængig af denne type løb, hvis det er dit først du overvejer at deltage i 😉

Nordic Race The Sprint Prismodel

CPHellRace

Hos CPHellRace er det også slut med at få fingrene i de billige billetter, men man kan stadig nå at få billetter til kr. 499,- hvis man køber inden den 28. februar 2015, hvorefter det er kr. 599,- frem til dagen før løbsdagen. På selve løbsdagen er man oppe på kr. 649,-.

Evolutionrace

Hvis man er hurtigt er det stadig muligt at komme med til årets første forhindringsløb den 21. februar 2015 nemlig Polar Evolutionrace for kr. 300,-. Den 1. februar stiger prisen til kr. 350,- og på selve løbsdagen lander vi på kr. 400,-.

Warrior Dash

Warrior Dash har et enkelt løb den 20. juni 2015. De tilbyder en prismodel der også inkluderer 1 liter øl hvis man er hurtig.
Kr. 360,- indtil 1. marts + 1 liters øl opgradering. Kr. 385,- indtil 1. maj (ingen øl opgradering). Fra den 1. maj og frem til den 17. juni gælder normalprisen på kr. 425,-. På løbsdagen koster registreringen kr. 500,-.

Reborn Raw

Reborn Raw’s prismodel er nemmere at vise ved nedenstående billede, da de samtidig har forskellige distancer man kan tilmelde sig, og alt efter distance og hvornår man tilmelder sig er prisen forskellig.
Nedenstående billede viser prismodellen for deres løb i København.

Dog kan man allerede nu se at det ikke længere er muligt at få fat i de billige billetter, men hvis man er hurtigt og køber inden februar kan man stadig nå at spare lidt penge.

Reborn Raw Prismodel

Xtreme Mandehørm

Hos Xtreme Mandehørm er det forskelligt alt efter hvilket løb du vælger at deltage i. på Enkelte løb er det muligt at spare lidt ved at være hurtigt ude. For eksempel er prisen i Århus kr. 525,- inden den 1 juni og derefter er den kr. 575,-. I Hillerød er det en fast pris på kr. 595,-.

Samtidig er der til mange af løbene mulighed for at deltage i den efterfølgende tyrolerfest som man også kan vælge at købe billet til med det samme. (Det skulle eftersigende være et hit med tyrolerpiger!)

SEPE Extreme Challenge

Som det eneste løb koster det hos SEPE Extreme Challenge en fast pris på kr. 345,- uanset hvornår du tilmelder dig.
Skærringsdatoen hos extreme Challenge er den 1 maj 2015. Indtil den 1 maj koster det kr. 345,- og derefter kr. 395,-. Løbet bliver afholdt i Esbjerg den 12. september, så der er god til at beslutte sig.

Teamrabat

Fælles for mange af løbene er at der kan være rabatter at hente hvis man tilmelder sig som et helt hold. Det er forskellige hvor meget man spare og hvor mange man skal være for at opnå denne rabat, så man skal undersøge hvor og hvorledes inden man bestiller.

Du kan finde links til de enkelte løb i vores kalender som er opdateret med samtlige løb i Danmark.

Til sidst er der vist kun én ting at sige…

Hurry up and buy! 😉

/Brian Rosenkrantz

About The Author

Passioneret OCR løber! - Elsker blandingen af løb og de fysiske forhindringer, der er med til at pifte løbeturen lidt op. Jeg er en af hovederne bag OCR Danmark.