Danmarks første “Obstacle Course Racing” Portal!

Vi er stolte af at kunne byde jer alle sammen velkommen til Danmarks første portal der udelukkende handler om OCR (Obstacle Course Racing/forhindringsløb) i Danmark.

Hovederne bag siden er Bo Visholm Andersen og Brian Rosenkrantz. Vi startede begge på OCR i 2014 og blev begge afhængige af det fra allerførste løb.

Det er tydeligt at der mangler et samlingspunkt hvor nye og gamle løbere kan blive opdateret med hvad der sker rundt om hos arrangørene, som f.eks. når Nordic Race disker op med et arrangement sidst på året, som ikke på forhånd var annonceret 😉

Vi vil i hvert fald gøre vores til at samle alle relevante informationer omkring alle former for forhindringsløb i Danmark, men også henvise til arrangører og løb uden for landes grænser, hvis der er løbere der har mod på at prøve kræfter med f.eks. Spartan eller Tough Mudder, som er nogle af de større spillere i verden.

Vi håber at kunne hjælpe alle som ønsker at prøve kræfter med disse løb, folk der ønsker at rykke deres grænser og befinde sig et par timer uden for deres “comfort zone” 🙂 – Hjælpe folk med hvad der der Need-to-have og Nice-to-have for at komme i gang med sit første løb. Spørgsmålene dukker i hvert fald op på bl.a. facebook når folk falder over en af de mange GoPro optagelser fra diverse løb, og vi vil derfor prøve at samle en masse praktisk viden her på siden.

About The Author

Passioneret OCR løber! - Elsker blandingen af løb og de fysiske forhindringer, der er med til at pifte løbeturen lidt op. Jeg er en af hovederne bag OCR Danmark.

1 kommentar on "Danmarks første “Obstacle Course Racing” Portal!"

Comments are closed.